rettigheder
Ny kampagne fokuserer på børns rettigheder
Børnetalsmanden vil gøre de mindre børn opmærksomme på, at de også har rettigheder
De mindre børn, og børn, som ikke er litterære eller til større tekster, skal også kende deres rettigheder.
Det understreger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge, som sætter en kampagne i gang med budskaber netop over for denne målgruppe.
Pixibog
Børnerettighedsinstitutionen Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat (MIO) vil derfor i de kommende år, under mottoet ’Alle børn er værdifulde,’ udarbejde materiale og møde børn og voksne, der hvor de er.
I denne forbindelse er det første materiale til de mindre børn nu udkommet. Det er en lille pixi-bog, som helt kort fortæller, hvad børns rettigheder er, at der er en Børnetalsmand, der beskytter børns rettigheder, samt oplysninger om, hvordan hun kan kontaktes.
Pixi-bogen bliver uddelt i 17 nordgrønlandske bygder i forbindelse med Børnetalsmandens rejse i Nordgrønland, hvor Aviâja Egede Lynge møder børnene og ser de vilkår, de lever under.
Pixi-bogen bliver senere sendt til blandt andet daginstitutioner og folkeskolens yngste klassetrin.
Læs også: Her er den nye børnetalsmand