Nordiske juletoner i København
120 korsangere sang i den fyldte Helligaandskirken ved Strøget
Koncertgængere i København blev igen forkælet på den årlige Nordatlantiske Julekoncert i den velklingende akustiske Helligaandskirken.
Det skete lørdag.
Med den hvide anorakklædte Carsten Siegstad som konferencier blev tilhørere ført blidt igennem Nordatlantens julesalmer, der blev sunget af seks kor. Det var Staka fra Island, Mpiri fra Færøerne, Aavaat Grønland, Húsakórid fra Færøerne, Det Islandske Kvindekor og den legendariske MIK kor.
- Det islandske kvindekor var fantastiske nærmest guddommelige, sagde tilhører Josephine Chemnitz efter koncerten.
120 korsangere fra nordatlanten samt kirketilhørere sluttede koncerten tradition tro med den grønlandske julehymne ”Guuterput”.
Koncerten var arrangeret af Det Grønlandske Hus i København i samarbejde med Det Færøske Hus i København og Det Islandske Kulturhus.