Annonce
Markedet er mættet med ulu’er
Hvis grønlandske kunstnere skal leve af kunsten, må de søge grænser og komme væk fra ulu’er og kajakmænd, mener kunstneren Malene Guldager.
- Markedet er mættet af ulu’er, harpunmønstre, isbjørne i silhuetter, trommer, avittat og Sassumap Arnaa. Derfor skal den grønlandske kunst videre og søge nye grænser. Det mener kunstneren Malene Guldager, der født og opvokset i Nuuk, men nu bor i Danmark.
Annonce
- Jeg laver ikke særlig meget decideret grønlandsk kunst længere, men mere med portrætter. Og som der var en, der skrev til mig "Hvor er det fedt at se en grønlandsk kunstner, der ikke nødvendigvis arbejder med grønlandske motiver" - i forbindelse med et af mine ikke-færdige portrætter.
- Det, synes jeg, er et fantastisk citat at få sat på sig.
Det siger kunstneren til avisen Sermitsiaq.
Væk fra romantikken
- Den stærkt romantiserede kunst med kajakroeren i solnedgang - eller dansen i Nordlyset - det er jo ikke der, vi er. Hvis en ellers etableret kunstner ikke kan udvikle sig væk fra det her romantiserede, så har man svære vilkår i dag. Det er jo rart og trygt at lave noget, man er vant til - noget, som man ved, virker. Jeg har så bare fravalgt kajakroeren og afsøger andre grænser, når jeg har tid og mulighed for det, siger Malene Guldager til Sermitsiaq.
Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq, som du kan købe herunder: