Marc står bag MGP-musikvideo
Den talentfulde filmskaber Marc Fussing Rosbach er manden bag Julie og Ninas 'League of Light'-musikvideo, der blev produceret på rekordtid og under helt særlige omstændigheder.
- Jeg er stolt og beæret over at have lavet musikvideoen til Julie og Nina.
Det siger filminstruktør Marc Fussing Rosbach til Sermitsiaq.AG, der står bag musikvideoen 'League of Light' af Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann Jørgensen, der på lørdag skal deltage i det danske Melodi Grand Prix.
Færdig efter fire dage
Den unge filmskaber blev kontaktet for mindre end to uger siden.
- Det gik meget hurtigt med at lave musikvideoen. Jeg havde kun ganske kort tid til idéudvikling, før jeg måtte i gang med det egentlige arbejde. Da Nina Kreutzmann Jørgensen var i Nuuk filmede jeg hende som silhouette. Men da Julie Berthelsen ikke var her i Nuuk, brugte vi hendes mobiltelefon til at filme hende. Jeg lavede musikvideoen i løbet af fire dage, fortæller Marc Fussing Rosbach.
Han siger, at hans video kan skabe muligheder.
- Jeg er utroligt glad for de reaktioner, der er kommet, efter musikvideoen er blevet udkommet. Det kan være, at udenlandske filmskabere ser musikvideoen, som måske vil være åben for et samarbejde. Hvem ved, siger Marc Fussing Rosbach.
Hepper på Julie og Nina
- Skal du følge med på lørdag?
- Jeg går ellers ikke specielt meget op i Melodi Grand Prix, men i år vil jeg følge det tæt. Og jeg tror faktisk, at Julie og Nina har gode chancer for at vinde, lyder det fra Marc Fussing Rosbach, der til sommer skal lave efterfølgeren af 'Akornatsinniittut - Tarratta Nunaanni'. Han afslører, at titlen skal være 'Kiinappalik'.
Se musikvideoen her: