Lyt efter Spor af Grønland i København

En ny lydfortælling skal øge danskernes kendskab til den dansk-grønlandske historie og samtidig guide interesserede igennem spor af Grønland i bydelen Christianshavn i den danske hovedstad.

Offentliggjort

Grønland og Danmarks historie er tæt forbundet, og derfor findes der mange spor af Grønland i den danske hovedstad.

De spor har dansk/grønlandske Siri Paulsen og den norske journalist Maari Noodt brugt til at skabe en radioguide, hvor ambitionen blandt andet er, at gøre danskere og andre interesserede klogere på Grønland:

- Jeg kan ikke redde den dansk-grønlandske relation, men jeg kan prøve at videregive nogen af de nuancer af vores fælles historie, som jeg synes er spændende.

- I Spor af Grønland går jeg og min norske kollega Mari en tur med jer her på Christianshavn sammen med jer og undersøger, hvad de ni steder har med den dansk-grønlandske relation at gøre, lyder det fra Siri Paulsen i introduktionen til Spor af Grønland.

- Bliv klogere på Grønland

-Hvis du ville ønske, du vidste mere om Grønland, og Grønlands rolle i Danmark, er denne audioguide et godt sted at starte, skriver Siri Paulsen videre i en pressemeddelelse.

Lydguiden starter på Christianshavns Torv og ender ude ved Nordatlantens
Brygge, og det tager omkring en time at gå turen.

Guiden er gratis og findes på sporafgronland.wordpress.com.

Powered by Labrador CMS