Julie Berthelsen rykker til Sverige
Hun flytter op til sin mand Minik Dahl Høegh
Den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen flytter fra Danmark sammen med sine to børn.
Julie Berthelsen rykker sammen med børnene til Sverige, hvor hendes mand, håndboldspilleren Minik Dahl Høegh, har kontrakt med den svenske klub Amo Handboll frem til 2023.
LÆS OGSÅ: Julie om "eskimo": Det handler ikke om isen
Sangerinden skriver på Facebook, at parret siden 1. august har levet i hver deres land, og at det nu skal være slut.
- Jeg skal selvfølgelig arbejde en hel del i dk i dette år. Så det bli’r min tur til at være meget væk. Men det klarer vi også. Vigtigst er at lige om lidt flytter vi og prøver et nyt eventyr, skriver Julie Berthelsen i opslaget, som kan ses herunder.
Til Billed-Bladet fortæller Julie Berthelsen, at familien skal bo i en mindre by med omkring 900 indbyggere, tre og en halv times kørsel fra København.