Når
alle i kirken står op og begynder at synge Inngilerpassuit, som er intro til
julesalmen Guuterput qutsinnermiu, er der altid en højtidelig og bevægende
stemning, hvor mange bliver rørt og fælder en lille tåre.
Hvorfor
salmen betyder så meget for grønlænderne, og hvorfor den rører alle hjerter,
har vi søgt at finde svaret hos præsten Aviaja Rohmann Pedersen fra Nuuk.
INUKKOOQ
Guuterput
qutsinnermiu blev første gang udgivet i et hæfte kaldet ”Tugsiutit erinagdlit,
nagdliútorssuarne atortagkat” i 1858. Katerssuissok: R. Berthelsen. Nûngme
Avangnardlêt Nakiterivfiane Nakitat. 1858”, og som i dag er kommet med i den
grønlandske salmebog. Den synges til julehøjtiden, og er blevet en del af vores
identitet som grønlændere. Salmen er den mest berømte inukkooq med to vers og
er en kristen hymne.
– Teksten er baseret på
Lukasevangeliet, kapitel 2 (juleevangeliet) i Det Nye Testamente, og gør derfor
brug af religiøst sprog, uden at teksten er taget direkte fra juleevangeliet. I
introduktionen præsenteres scenariet med engleskaren, som stiger ned til
hyrderne og synger for dem. I versene er det så selve englenes sang, der
synges, som priser gud og forkynder Frelserens fødsel, der vil lede til fryd og
fred på jorden, står der på Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu –
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv’s hjemmeside www.da.nka.gl.
Inukkuut
er hjemmelavede sange imellem folk, der kender hinanden godt. Inukkuut har en
rod tilbage i trommesange. De synges i familieforsamlinger og eller i festligt
vennelag, for eksempel ved fødselsdage, jubilæer eller anden vigtig begivenhed
i familien. De kan indeholde vers om bestemte episoder eller hvad der falder
folk ind. Det kan være om personer, forsamlinger og steder.
Sangene
læres udenad. Senere, når de har haft mange år på bagen, begynder folk at
skrive dem ned og på denne måde kommer de vidt omkring. Sangene medtages i
hjemmelavede sanghæfter, som deles ud ved konfirmationer, bryllupper,
fødselsdage eller andre festligheder.
Inukkooq
betegnes som flerstemmig, meget langsom og uden tonespring, afbrydelser eller
pauser (Fredensborg, 2000, s.292).
Kilde: www.da.nka.gl
Når
alle i kirken står op og begynder at synge Inngilerpassuit, som er intro til
julesalmen Guuterput qutsinnermiu, er der altid en højtidelig og bevægende
stemning, hvor mange bliver rørt og fælder en lille tåre.
Hvorfor
salmen betyder så meget for grønlænderne, og hvorfor den rører alle hjerter,
har vi søgt at finde svaret hos præsten Aviaja Rohmann Pedersen fra Nuuk.
RASMUS BERTHELSEN
Seminarielærer,
salmedigter, komponist og redaktør, Rasmus Storm Josva Berthel Berthelsen, blev
født 10. juli 1827 i Sisimiut og døde 4. januar 1901.
Han
blev uddannet lærer ved Godthaab Seminarium i 1849, som den første grønlænder
nogensinde, hvor han siden var ansat som lærer. Han havde lært dansk under et
skoleophold i Danmark, som senere fik stor betydning i hans mangesidige virke,
blandt andet som redaktør af den nystartede grønlandske avis Atuagagdliutit i
1861, hvor han også arbejdede som tilrettelægger, oversætter og bogillustrator.
Rasmus
Berthelsen var den første grønlænder, der skrev salmer, et område, der hidtil
havde været forbeholdt de europæiske missionærer. Han debuterede som digter i
1855 og er især kendt for julehymnen om englenes julebudskab Guuterput fra
1858, som han også komponerede melodien til.
Kilde: www.denstoredanske.dk
– Selve
teksten kom til Rasmus Berthelsen i en drøm, mens han var i gang med at
forberede sig til gudstjenesterne i julen. Historien fortæller, at han sad og
skrev, da han blundede og drømte, at englene kom og sang for ham med en tekst,
der senere blev til Guuterput qutsinnermiu.
– Den
betyder meget for os grønlændere, fordi salmen er bygget på grønlandsk
mentalitet og lavet til os, der taler det grønlandske sprog. Men også fordi den
bliver sunget på Inukkooq, som var grønlændernes måde at synge på i gamle dage,
siger Aviaja Rohmann Pedersen.
Salmen
blev til i 1858, hvor kristendommen i Grønland kun var lidt over 100 år gammel.
De fleste salmer, der blev sunget dengang, var oversat fra europæiske sprog.
– Dengang
Guuterput qutsinnermiu blev til, må det have været meget svært at forklare et
budskab, der blev til for næsten 2000 år siden, da Jesus blev født. Men med
Guuterput qutsinnermiu blev Gud og Jesus pludselig nærværende for grønlænderne.
Jesus blev født og døde også for os grønlændere. I teksten står der: ”inungaa”
og ”inunni”, som er den betegnelse vi grønlændere bruger om os selv, og som i
oversættelsen lyder ”jordens børn”.
– Den
appellerer til os. På den måde bliver salmen nærværende, den taler til os inuit
og vi bliver en del af det guddommelige. Salmen må have gjort et stort indtryk
dengang. Ikke mindst fordi den også synges langsomt, som en inukkooq, som man
gjorde det i gamle dage, siger Aviaja Rohmann Pedersen.
Simpel tekst
Guuterput
qutsinnermiu er til alle tider blevet opfattet som særlig grønlandsk, også
fordi den bryder den europæiske tradition med enderim i salmerne.
– I
de gamle grønlandske sange har der ikke været enderim, og selvom kristendommen,
allerede dengang Rasmus Berthelsen levede, var godt integreret i Grønland,
kendte man stadig til at synge inukkooq. Og derfor er salmen den dag i dag
stadig meget elsket og betyder så meget for grønlænderne, netop fordi den er
grønlandsk i både tekst, som taler til grønlænderen og i melodien, som er den
måde, man har sunget på tidligere, siger Aviaja Rohmann Pedersen.
Teksten
er kort og meget enkel, men alligevel siger den det hele.
– Der
er kun to vers, men den fortæller meget enkelt om Jesu fødsel, og at vi med
hans fødsel bliver frelst og får evigt liv i himlen. Den fortæller, at vi er en
del af det guddommelige. Derfor betyder salmen så meget for os, siger Aviaja
Rohmann Pedersen.
I
nedenstående danske oversættelse/gendigtning af Mathias Stork og Christian
Ludwigs fra 1910 (Fredensborg, 2000, s. 290-1), er der indskrevet flere enderim
i sangen, som dog ikke findes i den grønlandske version.
Dansk - Vor Gud
Intro
En
engleskare stor
Steg
i julenat ned til jord,
Sang
for markens hyrder sødt i kor.
1.
Dig,
Gud, vor Gud, i himmelhjelm,
Ske
pris i Evighed!
Nu
daler fred til jorden ned
Og
fryd i hjærters Gem!
Jordens
Børn!
I dag
er Jer en Frelser Født.
2.
At
Jesus Krist, Gud Herren stor,
Vor
julegave god,
For
os sin Hemmersal forlod,
Blev
fred og Fryd paa Jord!
Jordens
Børn,
For
frelsen bringer Love og Tak.
