De ældre er mest bekymrede for et Grønland udenfor Rigsfællesskabet

85 procent af dem over 65 år mener ikke, at Grønland bør forlade Rigsfællesskabet, hvis det vil medføre en lavere levestandard for den grønlandske befolkning. Det viser en ny meningsmåling.

Tre fjerdele af dem over 65 år tror, at en udtræden af Rigsfællesskabet vil betyde en lavere levestandard for den enkelte borger i Grønland, viser ny meningsmåling.
Offentliggjort

Tror du, at en udtræden af Rigsfællesskabet vil betyde en lavere levestandard for den enkelte borger i Grønland?

”Ja,” svarer mere end tre fjerdedele af de +65-årige år i en ny meningsmåling lavet af vælgeranalytiker Sune Steffen Hansen fra Copenhagen Post, med Opinion Danmark A/S som dataleverandør.

For de yngre aldersgrupper svarer omkring halvdelen af dem ”ja” til samme spørgsmål.

Tror du, at en udtræden af Rigsfællesskabet vil betyde en lavere levestandard for den enkelte borger i Grønland?

HVORDAN BLEV MENINGSMÅLINGEN TIL?

· Meningsmålingen er lavet blandt personer bosat i Grønland over 18 år gamle.

· I alt blev 610 personer interviewet enten online eller på telefonen.

· Oline foregik interviewene mellem 16. og 26. januar.

· Telefonisk foregik interviewene mellem 19. og 28. januar.

· Svarerne er fordelt over køn, aldersgrupper, personer fra alle fem kommuner i Grønland, og med forskellige uddannelsesbaggrunde.

Tre spørgsmål i de nyligt gennemførte meningsmåling handler om levestandarden i Grønland i forbindelse med selvstændighed, og generelt er de ældste mest bekymrede.

70 procent af dem over 65 år tror, at en udtræden af Rigsfællesskabet vil betyde en dårligere økonomi for det grønlandske samfund. For de tre andre aldersgrupper ned til 18 år tror mellem 45 og 50 procent af dem det samme.

De ældre vil ikke ud af Rigsfællesskabet

Ikke overraskende er det også dem over 65 år, som er mest overbeviste om, at Grønland ikke bør forlade Rigsfællesskabet, hvis det vil medføre en lavere levestandard for den grønlandske befolkning. Det svarer 70 procent af dem.

- De ældre medborgere er typisk mere afhængige af velfærdsydelser, og derfor er appetitten på noget andet - og mere usikkert - ofte lille, siger Sune Steffen Hansen og fortsætter:

- For denne gruppe bliver tryghed en af de mest afgørende faktorer, også når det handler om politiske prioriteringer. Det mønster ser vi i øvrigt også i andre lande.

Lige knap en fjerdedel af alle adspurgte i meningsmålingen mener, at Grønland bør forlade Rigsfællesskabet uanset hvad. Lige så mange har svaret ”ved ikke” på samme spørgsmål.

62 procent af alle adspurgte svarer ”nej” til, at Grønland bør forlade Rigsfællesskabet og blive selvstændigt nu.

Igen er dem over 65 år mest sikrer, med 85 procent som svarer nej.

I de yngre aldersgrupper mener omkring en fjerdedel, at Grønland skal blive selvstændigt nu.

Mener du, at Grønland skal forlade Rigsfællesskabet og blive selvstændigt nu?
Powered by Labrador CMS