Jul i bygden: Varm julestemning i Qeqertarsuatsiaat
Unu Kirstine Berthelsen fortæller om julen i Qeqertarsuatsiaat, en tid, hvor fællesskab, nærvær og tryghed binder hele bygden sammen.
Ifølge Unu Kirstine Berthelsen bor der i dag omkring 180 mennesker i Qeqertarsuatsiaat. Og selvom fællesskab ikke er nyt for bygden, får det en særlig betydning i juletiden. Det er som om alle er lidt gladere, lidt mere højtidelige og lidt mere fredelige.Foto: Privat
Det er det varme fællesskab, kærligheden og lykken.
Det er lyset fra de små huse, der varmer hele din krop i vintermørket. Det er børnestemmer,
der øver julesange. Latteren fra de ældre, der allerede har tændt kaffemaskinen,
og duften af bedstemors bløde klejner, der er blevet bagt, fordi det selvfølgelig
hører med til julen.
Annonce
Det er disse
små øjeblikke, de varme glimt midt i kulden, der gør jul i bygden
Qeqertarsuatsiaat speciel og fortryllende. Fællesskabet, nærværet og en
tryghed, der er så stærk, at man næsten kan røre ved det.
Bygdens juletræ, der bliver tændt første søndag i advent.Foto: Privat
- Det er som om, at jul i bygderne er mere
fredelige, end i de større byer, fortæller Unu Kirstine Berthelsen, der er født og opvokset i Qeqertarsuatsiaat, på
dansk Fiskenæsset, der ligger ved nordenden af øen Qeqertarsuatsiaq mellem Nuuk
og Paamiut.
Hun er 37 år og
driver sammen med sin mand en butik i bygden.
- Alle plejer
at være lykkelige i julen, og alle i bygden er samlet, hvor alt er lukket. Fællesskabet skaber så meget kærlighed og
lykke og det giver rigtig meget fred, fortæller hun.
Unu Kirstine Berthelsen begynder at øve julesalmer
allerede i okotber, da hun – siden hun var teenager – har været en del af koret
i Qeqertarsuatsiaat. For hende mister julen sin betydning, hvis ikke der bliver
sunget salmer.
Julehygge i Qeqertarsuatsiaat.Foto: Privat
Når første søndag i advent nærmer sig, laver familien
julesmåkager og starter juleforberedelserne for alvor.
- Da jeg var
barn, plejede vi at være ‘kiffaq’ (hushjælp, red.) for nogle af familierne i
bygden. Vi hjalp med alt muligt i huset, og som tak fik vi altid maange
julegaver fra dem, vi gav en hånd, fortæller Unu Kirstine Berthelsen.
Juleklip for voksne og kaffemik ved midnat
Når den sidste
Sarfaq Ittuk har lagt til kaj, plejer bygdebestyrelsen i samarbejde med
foreningerne at holde julesammenkomster for de voksne.
- Vi plejer at spise sammen, have juleklip og
forbereder nogle forskellige ting til jul i fællesskab. Vi synger også salmer,
så er der også nogen, der læser højt op fra nogle gamle julehistorier, der
ligger i kirken, fortæller Unu Kirstine Berthelsen.
Der kåres tre bedste juleklippere, og der uddeles desuden
en særpris til den, der har lavet det mest usædvanlige klip.
Vindue ved juletid i Qeqertarsuatsiaat.Foto: Privat
Når klokken slår midnat den 23. december, fejrer
bygden de nyfødte med en kaffemik.
- Når der er nogen, der er blevet født, fejrer
forældrene barnets første jul ved at holde en kaffemik ved midnat. Nuan! Alle
er glade og samlet natten til lillejuleaften, fortæller hun.
Unu Kirstine Berthelsens mand har fået et barnebarn, og det
betyder, at det dem, der skal holde kaffemik i år. Efter kaffemik, med maven
fyldt af grønlandsk mad og søde kager, og en lille smule søvn, sniger
lillejuleaften sig ind, før man overhovedet når at mærke det.
- På lillejuleaften
er det børns fremsigelse af juleevangeliet under børnegudstjeneste. Sådan har
det altid været, siden jeg var barn, fortæller Unu Kirstine Berthelsen.
- Jeg kan også
huske, da jeg var barn, at jeg hastede med at spise aftensmad, bare for at
kunne løbe ud og synge salmer udenfor husene i Qeqertarsuatsiaat, husker hun.
Små øjeblikke, store traditioner
Ifølge Unu
Kirstine Berthelsen bor der i dag omkring
180 mennesker i Qeqertarsuatsiaat. Og selvom fællesskab ikke er nyt for bygden,
får det en særlig betydning i juletiden. Det er som om alle er lidt gladere,
lidt mere højtidelige og lidt mere fredelige.
Hele bygden samles, for at danse om juletræ.Foto: Privat
Selvom det er
de små øjeblikke, der gør julen ekstra særlig, er traditionerne altid en fast
del af højtiden. Det er dem, der forankrer julestemningen og gør den endnu mere
nærværende.
- For eksempel
det med at man skal være stille juleaftensdag den 25. december. Vi måtte ikke lege,
eller snakke højt i juleaftensdag, da jeg var barn. Den tradition bruger jeg også
lidt på mine børn i dag, fortæller hun.
Nogle af traditionerne er – ud over hendes fars stegte
lomvier, som familien spiser lillejuleaften – at man, når kalenderen rammer
midnat den 26. december, synger salmer i de nygiftes hjem. Dagen kaldes
aappariit ulluat, på dansk: parrenes dag.
- Vi synger
også salmer hos nogle, der har fejret runde bryllupsdage, også hos kateketen og
handelschefen (niuertoq), fortæller Unu Kirstine Berthelsen.
Kravlenisser
og juleguirlander
Hjemme hos Unus forældre.Foto: Privat
Dette år bliver
heller ikke anderledes. Tværtimod - der vil være masser af julehygge, og Unu
vil ikke spare på hverken kravlenisserne på væggene eller de farverige
juleguirlander i hjemmet.
- Jeg er
ligesom min far. Han overpynter også sit hjem, det gør det bare meget mere
hyggeligt, smiler Unu Kirstine Berthelsen.
Julen venter
lige om hjørnet. Børnene vil som sædvanligt vågne tidligt lillejuleaften, klar
til at løbe gennem sneen, dufte maden, synge med på salmerne og samle sig om de
små øjeblikke og gamle traditioner - dem, der binder generationer sammen og gør
julen i Qeqertarsuatsiaat til noget helt særligt. Juullimi Pilluaritsi!