Jul i bygden: Varm julestemning i Qeqertarsuatsiaat

Unu Kirstine Berthelsen fortæller om julen i Qeqertarsuatsiaat, en tid, hvor fællesskab, nærvær og tryghed binder hele bygden sammen.

Ifølge Unu Kirstine Berthelsen bor der i dag omkring 180 mennesker i Qeqertarsuatsiaat. Og selvom fællesskab ikke er nyt for bygden, får det en særlig betydning i juletiden. Det er som om alle er lidt gladere, lidt mere højtidelige og lidt mere fredelige.
Offentliggjort

Det er det varme fællesskab, kærligheden og lykken. Det er lyset fra de små huse, der varmer hele din krop i vintermørket. Det er børnestemmer, der øver julesange. Latteren fra de ældre, der allerede har tændt kaffemaskinen, og duften af bedstemors bløde klejner, der er blevet bagt, fordi det selvfølgelig hører med til julen.

Det er disse små øjeblikke, de varme glimt midt i kulden, der gør jul i bygden Qeqertarsuatsiaat speciel og fortryllende. Fællesskabet, nærværet og en tryghed, der er så stærk, at man næsten kan røre ved det.

Bygdens juletræ, der bliver tændt første søndag i advent.

- Det er som om, at jul i bygderne er mere fredelige, end i de større byer, fortæller Unu Kirstine Berthelsen, der er født og opvokset i Qeqertarsuatsiaat, på dansk Fiskenæsset, der ligger ved nordenden af øen Qeqertarsuatsiaq mellem Nuuk og Paamiut.

Hun er 37 år og driver sammen med sin mand en butik i bygden.

- Alle plejer at være lykkelige i julen, og alle i bygden er samlet, hvor alt er lukket. Fællesskabet skaber så meget kærlighed og lykke og det giver rigtig meget fred, fortæller hun.

Unu Kirstine Berthelsen begynder at øve julesalmer allerede i okotber, da hun – siden hun var teenager – har været en del af koret i Qeqertarsuatsiaat. For hende mister julen sin betydning, hvis ikke der bliver sunget salmer.

Julehygge i Qeqertarsuatsiaat.

Når første søndag i advent nærmer sig, laver familien julesmåkager og starter juleforberedelserne for alvor.

- Da jeg var barn, plejede vi at være ‘kiffaq’ (hushjælp, red.) for nogle af familierne i bygden. Vi hjalp med alt muligt i huset, og som tak fik vi altid maange julegaver fra dem, vi gav en hånd, fortæller Unu Kirstine Berthelsen.

Juleklip for voksne og kaffemik ved midnat

Når den sidste Sarfaq Ittuk har lagt til kaj, plejer bygdebestyrelsen i samarbejde med foreningerne at holde julesammenkomster for de voksne.

- Vi plejer at spise sammen, have juleklip og forbereder nogle forskellige ting til jul i fællesskab. Vi synger også salmer, så er der også nogen, der læser højt op fra nogle gamle julehistorier, der ligger i kirken, fortæller Unu Kirstine Berthelsen.

Der kåres tre bedste juleklippere, og der uddeles desuden en særpris til den, der har lavet det mest usædvanlige klip.

Vindue ved juletid i Qeqertarsuatsiaat.

Når klokken slår midnat den 23. december, fejrer bygden de nyfødte med en kaffemik.

- Når der er nogen, der er blevet født, fejrer forældrene barnets første jul ved at holde en kaffemik ved midnat. Nuan! Alle er glade og samlet natten til lillejuleaften, fortæller hun.

Unu Kirstine Berthelsens mand har fået et barnebarn, og det betyder, at det dem, der skal holde kaffemik i år. Efter kaffemik, med maven fyldt af grønlandsk mad og søde kager, og en lille smule søvn, sniger lillejuleaften sig ind, før man overhovedet når at mærke det.

- På lillejuleaften er det børns fremsigelse af juleevangeliet under børnegudstjeneste. Sådan har det altid været, siden jeg var barn, fortæller Unu Kirstine Berthelsen.

- Jeg kan også huske, da jeg var barn, at jeg hastede med at spise aftensmad, bare for at kunne løbe ud og synge salmer udenfor husene i Qeqertarsuatsiaat, husker hun.

Små øjeblikke, store traditioner

Ifølge Unu Kirstine Berthelsen bor der i dag omkring 180 mennesker i Qeqertarsuatsiaat. Og selvom fællesskab ikke er nyt for bygden, får det en særlig betydning i juletiden. Det er som om alle er lidt gladere, lidt mere højtidelige og lidt mere fredelige.

Hele bygden samles, for at danse om juletræ.

Selvom det er de små øjeblikke, der gør julen ekstra særlig, er traditionerne altid en fast del af højtiden. Det er dem, der forankrer julestemningen og gør den endnu mere nærværende.

- For eksempel det med at man skal være stille juleaftensdag den 25. december. Vi måtte ikke lege, eller snakke højt i juleaftensdag, da jeg var barn. Den tradition bruger jeg også lidt på mine børn i dag, fortæller hun.

Nogle af traditionerne er – ud over hendes fars stegte lomvier, som familien spiser lillejuleaften – at man, når kalenderen rammer midnat den 26. december, synger salmer i de nygiftes hjem. Dagen kaldes aappariit ulluat, på dansk: parrenes dag.

- Vi synger også salmer hos nogle, der har fejret runde bryllupsdage, også hos kateketen og handelschefen (niuertoq), fortæller Unu Kirstine Berthelsen.

Kravlenisser og juleguirlander

Hjemme hos Unus forældre.

Dette år bliver heller ikke anderledes. Tværtimod - der vil være masser af julehygge, og Unu vil ikke spare på hverken kravlenisserne på væggene eller de farverige juleguirlander i hjemmet.

- Jeg er ligesom min far. Han overpynter også sit hjem, det gør det bare meget mere hyggeligt, smiler Unu Kirstine Berthelsen.

Julen venter lige om hjørnet. Børnene vil som sædvanligt vågne tidligt lillejuleaften, klar til at løbe gennem sneen, dufte maden, synge med på salmerne og samle sig om de små øjeblikke og gamle traditioner - dem, der binder generationer sammen og gør julen i Qeqertarsuatsiaat til noget helt særligt. Juullimi Pilluaritsi!

Powered by Labrador CMS