Isen smelter i statsministerens nytårstale

Da statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale 2026 fra Marienborg nord for København, var det med et markant grønlandsk kunstværk i baggrunden. 

Bag statsministerens ord hang litografiet ”Sermeq aattoq” – på dansk ”Isen smelter” – udført af den grønlandske kunstner Aka Høegh.

Valget af udsmykning er sjældent tilfældigt. Ifølge Statsministeriet udvælges der ofte design, litteratur eller kunst – gerne fra rigsfællesskabets forskellige dele – som visuel ramme om nytårstalen. I år var der valgt et litografisk tryk af en grønlandsk kunstner, hvis værker er kendetegnet ved natur, myter og sagn fra Grønland. I øvrigt er det ikke det eneste værk fra Aka Høeghs hånd på Marienborg – der hænger flere.

”Isen smelter” er et litografisk tryk, udført i et stramt, grafisk formsprog. Litografiet domineres af dybe blå nuancer, hvide flader og mørke kontraster, der tilsammen danner et landskab i bevægelse. Former flyder ind i hinanden som is, der brydes, smelter og forskyder sig. Linjerne er både rolige og urolige på samme tid, som strømme i langsom bevægelse under en overflade, der er ved at give efter.

Motivet kan minde om ismassiver set ovenfra, om fjorde, der åbner sig, eller om sprækker, hvor noget er ved at trænge frem. Det er ikke et naturalistisk landskab, men snarere en fortætning af stemninger og bevægelser. Litografiets grafiske klarhed giver det en næsten kølig præcision, mens farverne og formernes organiske bevægelse tilfører en sanselig dybde.

Jo længere man ser på billedet, desto mere synes det at forandre sig. Flader, der først fremstår som is, kan også læses som vand, klippe eller skygge. Der er en åbenhed i motivet, som gør, at øjet hele tiden finder nye sammenhænge.

En kommentar til en verden i forandring

Litografiet blev skabt i 2007 som en del af gruppe af fire motiver. Titlen ”Sermeq aattoq – Isen smelter” peger direkte på en tematisk kerne, der siden kun er blevet mere aktuel: den globale opvarmning og de forandringer, den sætter i gang.

Hun understreger samtidig, at litografierne blev lavet længe før den aktuelle politiske virkelighed, som mange i dag forbinder med Arktis og Grønland.

- Jeg lavede litografierne i 2007. Det var min kommentar til den globale opvarmning – en verden i forandring, forklarer Aka Høegh per mail og understreger, at hun er stolt over, at værket indgik i statsministerens nytårstale. Hun fortsætter:

- Litografierne blev lavet længe før den aktuelle politiske virkelighed, som mange i dag forbinder med Arktis og Grønland.

Åbne fortolkninger

Netop fordi motivet ikke fastlåser en bestemt fortælling, lægger det op til fortolkning. Man kan se smeltende is som et billede på klimaforandringer, men man kan også læse motivet mere bredt: som et billede på bevægelse, opløsning og nye erkendelser.

Når isen smelter, dukker der noget op. Lag, der tidligere var skjult, bliver synlige. Det kan være landskaber, strukturer eller spor, som før lå gemt under overfladen. På den måde kan litografiet også læses som et billede på forandring i mere overført forstand – på det, der kommer frem, når kendte rammer forskydes.

Set i en nutidig kontekst kan man vælge at knytte sådanne billeder til aktuelle politiske og geopolitiske diskussioner. Smeltende is i Arktis har ikke alene klimatiske konsekvenser, men har også skærpet den internationale opmærksomhed på Grønland – dets ressourcer, dets strategiske betydning og dets placering i en verden under forandring. Den læsning er én blandt flere, og netop det flertydige er en del af værkets styrke.

Som baggrund for statsministerens nytårstale fungerede ”Isen smelter” ikke som en illustration af et konkret politisk budskab, men snarere som en visuel klangbund. Et værk, der i sin stilfærdige grafiske kraft spejler temaer om forandring, ansvar og fremtid uden at give entydige svar.

Litografiets rolige, men uafklarede bevægelse stod i kontrast til talens ord og gav rummet en ekstra dimension. Et kunstværk, der ikke taler højt, men bliver ved med at være til stede – også efter talen er slut.

Udlånt fra Vejle

Litografiet, der indgik i udsmykningen ved nytårstalen, er udlånt til Statsministeriet af Galleri Thordals i Vejle, som repræsenterer Aka Høegh og har værket i deres samling.

At et litografisk tryk skabt for næsten to årtier siden kan træde ind i en ny sammenhæng og få ny resonans, understreger netop, hvordan kunst lever over tid. Betydninger forskydes, nye lag kommer til, og fortolkningen forbliver åben – i takt med at verden omkring værket fortsætter med at forandre sig.