Ilisimatusarfik i farezonen

Står det til Landstyret og et flertal i Landstingets kultur- og uddannelsesudvalg, så skal der fra næste år ikke længere stilles krav om, at ledelsen på Ilisimatusarfik skal have erfaring med forskning.

Offentliggjort

Det vil betyde et voldsomt tilbageslag for Ilisimatusarfiks standard, kvaliteten af uddannelsen og det internationale omdømme, mener en række universitetsfolk her i landet og i udlandet, som Sermitsiaq har talt med.

Landsstyret har ellers, ved lovforslagets to tidligere behandlinger, selv understreget vigtigheden af, at ledelsen skal være anerkendte forskere, præcis som i dag.

Anerkendt forsker

I landsstyrets forelæggelsesnotat til forslaget om ny styrelseslov for Ilimmarfik, som Landstinget behandler på denne efterårssamling, står der nemlig, at “kravet om, at rektor (og indirekte prorektor, da vedkommende fungerer i rektors fravær, red.) skal være en anerkendt forsker er universelt i universitetsverdenen, og det bidrager til at opretholde Ilisimatusarfiks internationale omdømme som et seriøst og kompetent forsknings- og uddannelsescenter i Arktis”.

Radikal forringelse

Men ved kultur- og uddannelsesudvalgets mellemkomst lægges der nu op til en radikal forringelse af kravene. Er flertal i landstingsudvalget foreslår nu at kravene om forskningserfaring tages ud, til fordel for et ønske om at stillingerne kan besættes med “personer med indgående kendskab til grønlandske forhold samt tilfredsstillende uddannelse”.

– Det er en 180 graders kovending, som jeg er meget uforstående overfor, siger Ilisimatusarfiks nuværende rektor, Ole Marquardt.

Læs mere i Sermitsiaq...

Læs også fire nordiske universitetsfolks vurdering af konsekvenserne af den planlagte lovændring i Sermitsiaq nr. 44...

Powered by Labrador CMS