Hvorfor hedder vi Lynge, Dorph og .....

Hvorfor er efternavne som Dorph, Lynge, Sandgreen og Dalager almindelige i Grønland?

Det kan man få svaret på ved at besøge Museet for Forsyning og Bæredygtighed, der er indrettet i en vandmølle i den lille østvendsysselske by Dorf.

Museet har netop åbnet en udstilling, der fortæller historien om Sæby-købmanden Jacob Severin, der spillede en betydelig rolle i 1700-tallets Grønland og blandt andet grundlagde Ilulissat, der fik det danske navn Jakobshavn efter ham.

Kulturmøde

Udstillingen blev åbnet fredag af Julie Berthelsen, der i sin tale fortalte om, hvordan det er at leve med et ben i Grønland og et ben i Danmark. Det er det kulturmøde, som udstillingen handler om – og det er et kulturmøde, som – foruden Hans Egede selvfølgelig - blev iscenesat af Jacob Severin, der i 1733 fik eneret på handelen med Grønland.

Julie Berthelsen var et åbenlyst et godt valg til at foretage åbningen, der også bød på korsang og grønlandske lækkerier. Efter åbningen måtte den populære sangerinde stille op til adskillige selfies.

Udstillingen fortæller også om historiens eneste søslag ved Grønland, hvor Jakob Severin i 1739 smed de hollandske hvalfangere ud af Grønland. Det skete med velsignelse fra Christian den sjette, der udover handelen havde outsourcet forsvaret af Grønland til Jakob Severin og samtidig havde forsynet ham med kanoner til handelsskibene.

Blandt Jacob Severins ansatte var der mange folk fra Østvendsyssel. Mange af dem opholdt sig i mange år i Grønland – og det er forklaringen på, at østvendsysselske slægtsnavne som Dorph, Lynge, Sandgreen og Dalager blev almindelige i Grønland. Jacob Severin var i øvrigt selv gift med en Dalager.

Bondesønnen fra Norge

Det skal også med til historien, at Jacob Severin knyttede den norske bondesøn Anders Olsen til sig. Olsen kom til at spille en stor rolle i det Grønland, vi kender i dag. Han grundlagde blandt andet Sukkertoppen og Julianehåb, og det var også ham, der i 1742 grundlagde det grønlandske fårehold i Igaliku.

Jacob Severins handelsvirksomhed havde udgangspunkt i Limfjordsbyen Hals, hvor man stadig kan se et sæt hvalkæber foran handelsstationen. Det originale hvalgab er dog for længst forsvundet – og dagens hvalkæber er lavet af glasfiber.

Handelen på Grønland blev i 1776 overtaget af Kongelig Grønlandske Handel, som er det selskab, der i dag kendes som KNI.

Kan ses resten af året

Udstillingen, der fylder et lokale på 200 kvadratmeter, er blevet til på initiativ af Runa Christiansen, der til daglig er rundviser på Dronninglund Slot – og som også har en mindre udstilling om Jacob Severin, og det er museumsinspektør Johanne Schrøder Baggesen, der har stået for at indsamle materialer og tilrettelægge udstillingen.

Det var oprindeligt meningen, at udstillingen på Museum for Forsyning og Bæredygtighed i Dorf skulle løbe frem til den 25. august, men interessen for udstillingen har været så stor, at man netop har besluttet at forlænge udstillingsperioden frem til nytår, oplyser museumsinspektør Anne Provst til Sermitsiaq.AG.