Sundhedsminister: Et mørkt kapitel der havde store konsekvenser for mange kvinder

Den danske Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) fortæller til Sermitsiaq, at hun selv har mødt nogle af de grønlandske kvinder, der mod deres vilje fik sat spiral op, da de var ganske unge, og at mødet med dem gjorde stort indtryk på hende.

– Jeg har selv haft lejlighed for at møde nogle af kvinderne, da jeg i oktober besøgte Grønland, og deres fortællinger har gjort dybt indtryk på mig. Det er både rørende og rystende at høre hvordan flere af dem - også i en ung alder - fik opsat spiral eller anden prævention uden at de vidste det og uden deres vilje.

 Økonomisk godtgørelse 

Derfor er ministeren også glad for, at et bredt flertal i Folketinget nu har sikret de berørte kvinder en økonomisk godtgørelse på 300.000 kroner for den smerte, de har oplevet. 

– Der er ingen tvivl om at spiralsagen er et mørkt kapital i vores fælles historie mellem Grønland og Danmark. Og det er også et mørkt kapitel der har haft nogle meget store konsekvenser for de grønlandske kvinder, der både har oplevet fysiske og psykiske mén, siger Sophie Løhde, der godt er klar over, at en godtgørelse på 300.000 kroner jo ikke fjerner den sorg, det for eksempel har været, ikke at kunne få børn som følge af komplikationer med spiral.

– Godtgørelsen fjerner jo på ingen måde den sorg og uret som kvinderne har oplevet, men vi kan tage ansvaret på os og undskylde for de oplevelser som kvinderne desværre har været igennem. 

Vejledningsindsats 

Der er afsat 1,6 milliarder kroner til godtgørelse til de potentielt 4.500 kvinder i spiralsagen. Derudover etableres der en vejledningsindsats samt en tolk, der i et år skal rejse rundt i Grønland og skabe opmærksomhed på mulighederne for at søge om godtgørelsen. Endelig er der allerede afsat penge til terapeutisk bistand i form af 12 gratis psykologsamtaler. 

– Vi etablerer en vejledningsindsats, hvor der vil være en repræsentant dels fra patienterstatningen, der skal stå for administrationen af udbetalingen for den økonomiske godtgørelsesordning, dels en tolk, så der ikke er sproglige barrierer, der gør at man ikke får udfyldt en ansøgning. Denne vejledningsindsats skal hjælpe kvinder med at søge om godtgørelse samtidig med at de skaber opmærksomhed om muligheden for at søge godtgørelse. 

Det har ifølge Sophie Løhde været vigtigt for regeringen, at så mange berørte kvinder som muligt, rent faktisk får en godtgørelse. Derfor er kravene til dokumentation ikke særlig skrappe, men i højere grad baseret på tillid og ”efter bedste erindring”. 

– Etablerede vi en model med meget skrappe krav til dokumentation så vurderer vi, at mange berettigede kvinder simpelthen ville blive afskåret fra en godtgørelse, og det mener vi ikke er rimeligt, siger Sophie Løhde.

Efter bedste erindring

 For at søge om godtgørelse skal man have været bosiddende i Grønland i periode fra 1960-91 og man skal så på tro og love erklære, at man har fået præventionsmiddel uden samtykke eller uden viden om indgrebet i den pågældende periode. 

Hændelsen skal så vidt muligt kunne sandsynliggøres gennem troværdig beretning eller dokumentation, hvis det findes. 

Der er tale om et bredt forlig i Folketinget, hvor kun Dansk Folkeparti og løsgængeren Lars Boje Mathiesen står uden for aftalen. 

Det vil sige at aftalen også gælder efter et folketingsvalg. 

– Det her står uanset hvad der måtte ske. Alle andre partier end Dansk Folkeparti og Lars Boje Mathiesen står bag aftalen – og det gælder i øvrigt også de fire nordatlantiske partier, siger Sophie Løhde.