Har du nogensinde været i tvivl om, hvilket
billede du skal lægge på Tinder?
Et ellers simpelt valg kan føles
altafgørende: Er det billedet, der giver en kaffedate eller det, der får dig
til at ligne endnu en fyr, der elsker god mad og lange gåture?
Har du nogensinde været i tvivl om, hvilket
billede du skal lægge på Tinder?
Annonce
Et ellers simpelt valg kan føles
altafgørende: Er det billedet, der giver en kaffedate eller det, der får dig
til at ligne endnu en fyr, der elsker god mad og lange gåture?
Så du prøver at skille dig ud. Du vælger
billedet fra en skitur i Alperne. Solbriller i panden og sne så langt øjet
rækker. Din ven nikker: »Så ligner du heller ikke alle de andre.«
Men måske er du ikke så unik, som du tror.
Et nyt studie fra Spanien tyder på, at
mange Tinder-profiler ligner hinanden langt mere, end vi aner.
De ni stereotyper
Ved at lade en computer finde mønstre i
tusindvis af Tinder-billeder opdagede forskerne fra Universitat Oberta de
Catalunya, at vi i virkeligheden er meget mindre kreative, end vi regner med.
I stedet for at være unikke, falder de
fleste af os ubevidst i ni meget specifikke kategorier:
1. Halvlangt portræt (24 procent af profilerne): Det absolut mest populære valg. Halv krop og direkte øjenkontakt
med kameraet.
2. Den ‘casual’ posering (16 procent): Den
afslappede stil, hvor du bevidst kigger væk fra kameraet for at ligne en, der
bare tilfældigt blev fanget i et fedt øjeblik.
3. Close-up (14 procent): Det tætte
nærbillede med direkte blik i kameraet, hvor kun hovedet og ansigtet er
synligt.
Det personlige profilbillede bliver let en del af en større visuel stereotype.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
4. Fuld figur (13 procent):
Helkropsbilledet med direkte øjenkontakt.
5. Solbrille-typen (10 procent): Billeder,
hvor solbrillerne er på, oftest i by- eller strandmiljøer.
6. Naturelskeren (8 procent): Billeder med
en baggrund ude i den vilde natur.
7. Nøgenhed (7 procent): Billeder med en 2høj grad af nøgenhed og meget lidt tøj, oftest taget derhjemme eller ved
kysten.
8. ‘Screensaveren’ (5 procent): Billeder,
hvor personen slet ikke er synlig - det er udelukkende en pæn baggrund eller et
landskab.
9. Kropsdele uden ansigt (3 procent):
Billeder, der udelukkende viser udvalgte dele af kroppen (for eksempel fødder
eller mave), men hvor hovedet er skåret fra.
De første fire kategorier udgør alene 67
procent af alle profiler. Det betyder, at to tredjedele af alle Tinder-brugerne
i undersøgelsen vælger en af disse fire standardposeringer.
For Jesper Dammeyer, professor i psykologi
ved Københavns Universitet, er det især to af de mindre kategorier, der skiller
sig ud: Solbrille-typen og billeder, der kun viser kropsdele uden ansigt.
- Begge kategorier skaber en kontrast
mellem ønsket om at blive set og samtidig at beskytte sig selv, forklarer han.
Han ser det ikke som en tilfældighed, men
som en bevidst strategi for at balancere mellem synlighed og beskyttelse.
- Når man tager solbriller på eller viser
kun en del af kroppen, skaber man en smule mystik og måske interesse. Det er
som at sige: ‘Se mig, men ikke for meget.’
Hvorfor ser mænd og kvinder så
forskellige ud?
Studiet fandt ikke bare ni faste kasser,
men også massive forskelle på, hvem der ender hvor. Særligt dit køn er
afgørende.
Heteroseksuelle mænd vælger oftere udendørsbilleder i naturen,
anlægger en seriøs mine og undgår at kigge direkte i kameraet.
Heteroseksuelle
kvinder smiler oftere direkte til kameraet, uploader billeder i fuld figur og
viser mere af kroppen.
Forskerne bag studiet peger på, at mønstret
potentielt kan forklares med evolutionær teori: Vores urtids-hjerner styrer
stadig showet.
Tanken er, at mænd ubevidst forsøger at signalere status og
tryghed (gennem seriøse naturbilleder), mens kvinder forsøger at signalere
fertilitet og tiltrækning (via smil og kropsfokus).
Selv små valg i billeder – som baggrund, pose og aktivitet – kan placere os i bestemte typer.Foto: Gabriel Monnet/AFP/Ritzau Scanpix
Men den forklaring køber Malthe Rye ikke
helt. Han forsker i online-datingkultur ved Københavns Universitet og mener, at
det handler mere om kultur end biologi.
- Selvfølgelig har vi en biologi, og
selvfølgelig er der noget evolution på spil. Det er bare en ekstremt lille del
af, hvordan vi vælger billeder på dating apps, slår han fast.
I stedet peger han på, at det er den
kultur, vi vokser op i, der fungerer som den primære drivkraft.
- Vi lærer gennem samfundet, medier og
sociale normer, hvordan man ‘bør’ præsentere sig på dating-apps, forklarer han.
Din alder er den stærkeste faktor
Men det er ikke kun dit køn, der afslører
dig. Din alder spiller også en stor rolle.
· Unge (18-29 år): Den yngste gruppe er ikke bange for at vise hud. De falder oftest i
den ‘afslappede fælde', hvor de bevidst kigger væk fra kameraet, for at se ud
som om billedet er taget helt tilfældigt.
· Midaldrende (30-49 år): Her ændrer strategien sig markant, og vi begynder at skjule os.
Brugen af solbriller stiger, og vi foretrækker tætte nærbilleder, hvor kroppen
skæres fra.
· Over 50 år: Tendensen kulminerer hos den ældste gruppe, der ofte direkte undgår
at vise kroppen og i stedet gemmer sig bag ‘screensaver’-billeder.
Ifølge psykologiprofessor Jesper Dammeyer
giver det rigtig god mening, at vores alder kan aflæses så tydeligt i vores
billeder.
- Vores valg af billeder afspejler, hvilke
forventninger samfundet har til vores alder, siger han og kommer med nogle
eksempler:
- Unge skal se friske og sjove ud, mens
ældre skal signalere erfaring og modenhed.
Sådan gjorde forskerne
For at finde frem til de ni mønstre,
analyserede forskerne fra Universitat Oberta de Catalunya det primære
profilbillede fra 1.000 offentlige Tinder-profiler i Barcelona-området. Forskerne
delte processen op i fire trin:
1. Normalt viser Tinder dig profiler baseret på din egen adfærd. For at
undgå denne påvirkning oprettede forskerne en fiktiv, neutral profil: En
40-årig bruger med et AI-genereret ansigt og et billede af en kat. Via et
computer-script kunne profilen passivt indsamle de 1.000 billeder uden at swipe
eller like nogen.
2. Derefter blev billederne lagt foran tre forskellige mennesker. De
kategoriserede billederne efter omgivelser, kropsdele, udtryk og posering.
3. For at sikre en helt objektiv vurdering af, hvor meget hud der blev
vist, blev billederne desuden fodret til et åbent neuralt netværk (OpenNSFW2).
Denne algoritme gav hvert enkelt billede en ‘nøgenheds-score’ mellem 0 (ingen
hud) og 1 (meget hud).
4. Til sidst blev al dataen kørt igennem en avanceret model, som
grupperede billederne i de ni kategorier, der dukkede op oftest.
Kilde: García-Alamán et al. (2025):
Stereotypical love: a cluster analysis of self-presentation strategies in
tinder profile pictures
Dette mønster viser, hvordan vores forhold
til at blive ældre påvirker den måde, vi præsenterer os selv på online.
Vores
billedvalg bliver i virkeligheden en form for aldersspecifik selvcensur, hvor
vi ubevidst tilpasser os de sociale normer for, hvad der anses for ‘passende’
for vores aldersgruppe.
Frygten for at falde udenfor
Hvorfor klumper vi os sammen i de samme
kasser på Tinder? Ifølge professor Jesper Dammeyer er forklaringen simpel: Vi
har simpelthen brug for stereotyper.
Når vi swiper gennem et hav af profiler,
fungerer billederne som lynhurtige mentale genveje til at afkode andres
intentioner og personlighed.
Vi mennesker propper alting i kasser. De
hjælper os med at finde orden i en tilværelse, der er fyldt med kaos, forklarer
professoren.
Men vi copy-paster ikke kun hinanden for at
skabe orden. Vi gør det også af frygt.
- Man er bange for at blive dømt, siger
Malthe Rye.
Han forklarer, at dating-apps kan føles
brutale. Sender du ubevidst de forkerte signaler, falder du uden for skabelonen
og bliver valgt fra. Derfor lærer vi lynhurtigt at tilpasse os flokken.
- Vi vil gerne undgå at skille os ud på den
forkerte måde eller fremstå som nogen, der ikke passer ind.
Han nævner som eksempel, at mange mænd har
lært »the hard way«, at de skal droppe det klassiske billede, hvor de stolt
poserer med en stor fisk, de selv har fanget.
- Der er noget ved den her mand, der står
med en fisk i hånden, som kommer til at minde om et barn, der siger til sin
mor: 'Se her, se hvor god jeg er', forklarer han.
Forskernes råd: Skal man følge strømmen?
Så hvad gør man, når man sidder og stirrer
på sit Tinder-billede og tænker: ‘Er det her godt nok?’ Skal man ligne alle de
andre eller prøve at skille sig ud?
Ifølge professor Jesper Dammeyer kan det
faktisk være en fordel at gøre lidt af begge dele.
Han anbefaler, at du først finder ud af,
hvilken af de ni kategorier du egentlig passer bedst ind i. Og så læner du dig
ind i den.
Det gør det nemlig lettere for andre hurtigt at forstå, hvem du er,
og om I matcher.
- Man matcher ofte med dem, der ligner en
selv - det er det gode match, siger han.
Men der må gerne være et lille twist,
tilføjer han. Noget, der gør, at du ikke bare bliver endnu en kopi.
Det vigtigste er dog, at du ikke oversælger
dig selv.
Forskning peger på, at vores online selvfremstilling ofte falder i genkendelige kategorier.Foto: Akhtar Soomro/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvis du prøver at ligne en eventyrlysten skibums, men i virkeligheden
helst vil blive hjemme på sofaen, skaber du en kløft mellem dit online-jeg og
dit rigtige jeg.
I psykologien kaldes dette for
selvdiskrepans - og forskningen viser tydeligt, at denne kløft er en direkte
genvej til mistrivsel, dårlige dates og skuffelse, når I endelig mødes i
virkeligheden
Kort sagt: Vær dig selv, det betaler sig i
længden.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.