Havørnens buskede øjenbryn
December er ikke for tøsedrenge. Julefrokoster, gaveræs og holdeplads for alle store følelser. Tilmed et fodbold-VM med gråd og grin. Havørnen overflyver her årets bedste og værste måned.
Jeg var længe om at komme ud af fjerene denne december-morgen. Du kender det sikkert selv. Det stormer uden for, og Nuuk ligner et hurlumhejhus. Lufthavnen er lukket, strømmen går om lidt, og busserne er kørt i garage.
Man vågner og tænker, hvem er jeg, hvad laver jeg her, er der et liv efter døden, og hvis dér er, kan man så være så heldig at blive reinkarneret som Don Juan?
Jeg følte mig vingeskudt.
En af den slags dage hvor man straks siger NEJ og går sin vej, før man kender spørgsmålet. Hvor kaffen er kold og bitter, og ægget har kogt for længe. Æg, tænker du måske. Er det ikke en smule kannibalsk for en havørn?
Come on. Det er da superlækkert. Min erfaring siger 4,5 minutter. Dermed opnås den faste hvide og en blød og flydende, men ikke FOR blød og flydende, blomme.
Det var min far, der lærte mig at kunsten at koge – og servere – det perfekte æg. Han var en sand connaisseur. Spillede på alle tangenter: Salt, nykværnet smør, hjemmebagt rugbrød samt 10 gram hemmelig Coca Cola-opskrift. En himmerigsmundfuld, som dog fik en bitter eftersmag, da vi en morgen ved et uheld kom til at spise min nylagte fætter fra nabo-reden. Min moster flippede ud, min mor gik amok. Men min far var allerede videre, ikke typen, der lader sig gå på af lidt modgang.
- Som finnerne siger: To snapse er for meget, men tre er for lidt, fløjtede han og lettede mod Mutten.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen AG her: