Grønlandske og færøske FM’ere deler viden ud om Nordatlanten

Borgere i København er inviteret til debatevent om Grønland og Færøerne i Danmark torsdag.

Offentliggjort

Folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz Larsen og Edmund Joensen fra Færøerne inviterer til et debatevent i Det Grønlandske Hus i København, hvor det overordnede tema handler om at øge viden om Grønland og Færøerne i Danmark.

Det skriver IA i Folketinget i en pressemeddelelse.

Der vil være oplæg fra grønlandske og færøske repræsentanter og fagfolk, samt et debatpanel bestående af folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz Larsen, Edmund Joensen, Kasper Roug, Christoffer Melson, samt podcast-aktuelle Christian Jeppesen.

- Vores erfaring viser os, at vi er mindre fordomsfulde og er mindre diskriminerende når vi ved mere om hinanden og når interesserer os for hinanden, men det kommer ikke af sig selv, siger Aaja Chemnitz Larsen og fortsætter:

Bryder fordomme

- Når det kommer til viden om Grønland i Danmark, så er der ofte et fokus på de historiske aspekter, og meget lidt om det moderne samfund vi er i dag. Det vil jeg gerne være med til at ændre på. Derfor har jeg udarbejdet et vidensudspil, som jeg vil præsentere ved eventet.

Her ønsker initiativtagerne at fjerne fordomme og diskrimination gennem bedre og øget viden og dialog.

Debateventet foregår i dag fra 16-18.00 i Det Grønlandske Hus i København.

Powered by Labrador CMS