Flere grønlandske kunstnere optræder i Nunavut
Grønlandske musikere og kunstnere deltager denne måned ved en festival i Iqaluit.
Alianait Arts Festival afholdes fra 30. juni til og med 3. juli i Nunavuts hovedstad Iqaluit.
Flere grønlandske kunstnere er klar når festivalen skyde igang.
Den grønlandske musiker, Anda Otto Schmidt, med kunstnernavnet Andachan, ser frem til at skulle optræde i festivalen.
Samarbejde med rappere
- Jeg skal samarbejde med rappere fra Nunavut, hvor vi holder koncert i festivalen. Jeg skal være producer for rapperne, og jeg skal lave beats, og senere hen skal jeg så også spille koncert alene, siger han til Sermitsiaq.AG.
Han har spillet sammen med rapperne fra Nunavut, da der var Arctic Sounds i Sisimiut.
- Det bliver så godt, og det er første gang, at jeg skal være i Nunavut. Jeg ser meget frem til festivalen, især også fordi flere grønlandske kunstnere også skal med. Og jeg er sikker på, at vi vil knytte tættere sammen med de andre kunstnere i Nunavut, lyder det fra Anda Otto Schmidt, der er nomineret til nomineret til Nordisk Råds musikpris 2022 for albummet 'Visualize Happiness'.
Alkoholfri festival
Alianait Arts Festival er årlig festival, der er familievenlig og alkoholfri, der også arbejder tæt sammen med skoler og lokale organisationer i Iqaluit for at fremme kreativitet, sundhed livsstil og traditionelle kulturelle forestillinger.
Andre grønlandske kunstnere, som skal optræde ved festivalen er blandt andre Kimmernaq, Da Bartali Crew, Jenseeraq X Uummatit og Uyarakq.
Ud over musik vil der være film, historiefortælling, kunst, dans, teater og billedkunst i festivalen.
Den grønlandske delegation rejser fra Nuuk til Iqaluit med chartret fly 29. juni.