Filmmager får økonomisk støtte til næste filmprojekt

Naalakkersuisoq for kultur Ane Lone Bagger (S) har givet ung kunstner midler til, at han kan udføre sin næste spændende filmprojekt.

Offentliggjort

Marc Fussing Rosbach, som fik opmuntringspris fra Naalakkersuisut sidste år, blandt andet på baggrund af hans første spillefilm 'Akornatsinniittut - Tarratta Nunaani', modtager 300.000 kroner til sin kommende følgefilm, 'Akornatsinniittut – Kiinappalik'.

Det skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

Jubel til holdet

Filmholdet er meget glad for at få støtte fra Naalakkersuit.

- Vi er jublende glade for at have modtaget støtte. Det betyder, at vi får bedre tid og muligheder for at lave filmen, siger filmholdets producer Paninnguaq Lind Jensen til Sermitsiaq.AG.

- Støtten betyder også blandt andet, at vi kan samarbejde med andre dygtige folk i filmprojektet, så kvaliteten af filmen bliver så god som overhovedet muligt. Det er så vigtigt, at der gives støtte til dem, der arbejdet for kulturen. Støtten betyder også hårdt arbejde, som vi ser meget frem til, fremhæver hun.

Forventer premiere om to år

Produceren i spillefilmen til 'Akornatsinniittut – Kiinappalik' oplyser, at de nu er allerede i gang med at optage de første scener.

- Men det kræver tid med at arbejde med et så stort projekt. Vi forventer, at premieren af filmen sker i december i 2021, lyder det fra Paninnguaq Lind Jensen.

Powered by Labrador CMS