Bygdens forbandelse

Weekendavisen roser islandsk krimi, der tager sin handling i det nordøstlige Grønland

Weekendavisen roser ny islandsk krimi, der tager sin handling i det nordøstlige Grønland. Foto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

- Midt i dette drama på indlandsisen, hvor både skeletter og ilde tilredte lig dukker op og forsvinder igen, gemmer sig en bevægende skildring af det oprindelige Grønland.

Sådan skriver Katinka Bruhn i sin anmeldelse af ”Isblå spor” i dagens udgave af Weekendavisen. En krimiroman, der er skrevet af den islandsk forfatter Yrsa Sigurdardóttir.

Plottet er superkort fortalt, at der er gået skuddermudder i et islandsk firmas engagement i etableringen af minedrift i det nordøstlige Grønland. To mænd er forsvundet sporløst fra forsøgsstationen, mens en kvindelig geolog ligeledes savnes.

Det islandske firma vil nu sende et hold af problemknusere op til lejren for at redde, hvad reddes kan af den lukrative kontrakt.

Bogen er for lang
Selvom Weekendavisens anmelder overordnet roser ”Isblå spor”, er hun utilfreds med bogens længde.

- Utålmodigt pløjer man sig igennem alt det Alistair McLeanske-ramasjang oppe fra lejren for at nå frem til disse lommer i fortællingen, der gerne måtte have fyldt meget mere. Minus mindst hundrede sider ville "Isblå spor" have fungeret bedre som krimi og beretningen om et samfund i forfald ville have stået meget klarere frem – ærgerligt, skriver Katinka Bruhn.

"Auðnin" er bogens originaltitel på islandsk, og krimiromanen er Yrsa Sigurdardóttirs fjerde bog. Den udkom i 2008, mens er først nu blevet oversat til dansk.

Powered by Labrador CMS