Arnarulunnguaq fortæller vor egen historie

105 år er ikke et rundt jubilæum. Alligevel er det værd at huske, at det her i september er 105 år siden, at skonnerten »Søkongen« sejlede fra Nuuk med kurs mod resten af Inuit-verdenen. Ombord var også 25-årige Arnarulunnguaq, som gennemførte alle 18.000 kilometer på 5. Thule-ekspedition 1921-24.

Blandt de mange med en venlig tanke til det lille kvindemenneske på den store slæderejse er cand.mag. i grønlandske og arktiske studier Ivalo Olsvig, som 22. september holder foredrag om Arnarulunnguaq på Rigshospitalet i København.

– Hvorfor taler Arnarulunnguaq så stærkt til vor tid, når polarforskeren Knud Rasmussen i et århundrede er løbet med al hæder og ære? 

– Jeg tror egentlig ikke, at Arnarulunnguaq taler mere til vores tid, end hun gjorde tidligere. Det handler måske snarere om, at vi i dag stiller nogle andre spørgsmål til historien, siger Ivalo Olsvig til Sermitsiaq.

– I mange år blev fortællingen om de store ekspeditioner i høj grad fortalt gennem ekspeditionslederen og den store opdagelsesrejsende. I fortællingen om 5. Thule-ekspedition blev det så Knud Rasmussen. I dag træder andre personer frem, når vi i højere grad spørger, hvem der faktisk gjorde ekspeditionerne mulige, hvilke kundskaber de byggede på, og hvilke mennesker der bidrog undervejs.

Grønlands historie fortalt af Grønland

Ivalo Olsvig blev cand.mag. fra Københavns Universitet i 2018 med speciale om Arnarulunnguaq og Qaavigarsuaq og deres deltagelse i 5. Thule-ekspedition. Lige siden har hun fulgt i Arnarulunnguaqs slædespor gennem foredrag og artikler og som konsulent på formidlingsprojekter, herunder teater om Arnarulunnguaq. I dag er hun  kommunikationsmedarbejder på Nordatlantens Brygge i København, og hun driver sideløbende sit eget konsulentfirma, Ivalo Olsvig (ivaloolsvig.com).

– Arnarulunnguaq befinder sig på mange måder i flere af den klassiske historieskrivnings blinde vinkler: Hun var kvinde, inuit/inughuit og ikke ekspeditionens leder, men hendes arbejde, kundskaber og rolle undervejs var en del af forudsætningen for rejsen. Jeg synes ikke, at den nye interesse kun skal forstås som et spørgsmål om at fremhæve en overset kvinde. Den hænger sammen med en større interesse for grønlandske perspektiver på vores egen historie og for at se grønlændere som historiske aktører – ikke blot som personer omkring ekspeditionslederne, hvis navne blev skrevet ind i historiebøgerne, siger Ivalo Olsvig.

– Store dele af Grønlands historie er blevet nedskrevet og fortolket af mennesker udefra, men i disse år ser vi i langt højere grad Grønlands historie blive fortalt fra grønlandske perspektiver. Det giver også plads til andre personer, begivenheder og fortællinger. Jeg tror, at den opmærksomhed, som Arnarulunnguaq får netop nu, også skal ses som en del af et større fokusskifte mod hvordan og af hvem Grønlands historie bliver fortalt.

– Min korte version af svaret på Sermitsiaqs spørgsmål: Arnarulunnguaq er ikke blevet vigtig i de senere år. Vi er bare blevet bedre til at få øje på, hvor vigtig hun hele tiden har været, siger Ivalo Olsvig.