Alle kender Dronning Margrethes tupilakker

Selv om Dronning Margrethe for snart to år siden overlod tronen til Kong Frederik, er interessen for hende fortsat stor.

Det fortæller den grønlandske kunsthistoriker Laila Lund Altinbas. Hun hjalp tidligere på året Randers Kunstmuseum med en stor særudstilling med kunstværker fra Dronning Margrethes store private kunstsamling.

- Min hjælp var ganske lille. Jeg hjalp museet med at skrive formidlingsteksten til de tre tupilakker, som mange i Kongeriget kender fra Dronningens skrivebord, når hun holdt nytårstaler, fortæller Laila Lund Altinbas.

- Bagefter blev jeg inviteret til at tale om tupilakkerne i midten af oktober ved et aftensarrangement på museet.

- Det blev en succes. Et halvt hundrede mennesker mødte op til arrangementet. Det viste sig, at de tre tupilakker var blevet set af alle – og mange havde snakket om dem, når de lyttede til nytårstalen med et glas champagne i hånden, så Dronning Margrethe har virkelig bragt grønlandsk kunst ud til befolkningen, siger Laila Lund Altinbas.

Udskåret elefant-stødtand

Den grønlandske kunsthistoriker kan i øvrigt afsløre, at dronningen i sin samling har en udskåret elefant-stødtand, der er lavet af tupilak-kunstneren Aron Kleist, der også er kunstneren bag den største af de tre tupilakker på Dronningens skrivebord

Historien om tupilakkerne begynder i 1975, da Dronning Margrethe og Prins Henrik besøger Sydgrønland og får tupilakkerne forærende.

- De er så imponerede over Arons figur, at de i sommeren 1977 bestiller en udskåren elfenbenstand hos ham - derfor sender de ham to elefantstødtænder, én til at øve sig på, og én anden til det endelige værk, forklarer Laila Lund Altinbas. 

Det er uvist, hvor elefantstødtænderne kommer fra, men Prins Henrik boede i Vietnam fem år i sin barndom og vendte senere tilbage til Hanoi for at studere.

- Så det er nok elefantstødtænder fra den tid, som Aron Kleist har skåret i. Det giver i hvert fald god mening, for al handel med elefantstødtænder og elfenben blev forbudt, da Washington-konventionen blev vedtaget i 1973.

Konservator løste problemet

- Arons figurer er nemme at genkende på deres raffinerede og detaljerige gennemarbejdning af overfladen. Én af de andre figurer i samlingen har samme karakteristiske smukke overflade, men kongehuset var ikke sikre på kunstnernavnet - indtil de blev gennemgået af en konservator til udstillingen i Randers.

- Konservatoren hæftede sig ved initialerne "CK", som må være Arons datter Cecilie Kleist. Cecilie og Aron arbejdede i en periode så tæt sammen, at man næsten ikke kunne skille deres værker fra hinanden - dog tog hun oftere kvindeskildringer op end sin far.

- Den sidste figur er af en ukendt kunstner, ligesom så mange andre tupilakfigurer, hvor kunstneren desværre ikke er blevet noteret - og her var der ikke en signatur på figuren, fortæller Laila Lund Altinbas.

Det er Dronning Margrethe selv, der har udvalgt de godt 60 værker, der indgår i udstillingen på Randers Kunstmuseum. De udvalgte værker repræsenterer flere århundreder og mange stilarter. Der vises naturalistiske og figurative landskaber, portrætter og abstrakte kompositioner.

Værkerne afspejler et livslangt møde med kunsten, styret af personlig intuition, æstetisk sans og stor interesse for og viden om kunst, litteratur og historie. Samlet udgør udstillingen en righoldig, mangefacetteret og farverig helhed sammensat af de kunstværker, der gennem årene har haft en helt særlig betydning for Dronning Margrethe. Til daglig indgår værkerne i udsmykningen af Dronning Margrethes hjem på de kongelige slotte, Marselisborg, Amalienborg, Fredensborg og Gråsten Slot.

Særudstillingen med Dronning Margrethes kunstværker på Randers Kunstmuseum var åben frem til den 14. december.