Åbent hus på musikskolen
Musikskolen i Nuuk stod klar med udvidet koncertinformation lørdag eftermiddag som optakt til Kulturnat 2012
Flot violinspil af Thora. Foto: Benny Kokholm Nanna Jensen fra musikskolen brillerede med en meget flot udgave af Mozarts "Für Elise". Foto: Benny Kokholm Der var ikke et eneste sæde ledigt, da musikskolen viste sine lokaler og dygtige musikere frem lørdag eftermiddag. Foto: Benny Kokholm Flot violinspil af Thora. Foto: Benny Kokholm Nanna Jensen fra musikskolen brillerede med en meget flot udgave af Mozarts "Für Elise". Foto: Benny Kokholm Der var ikke et eneste sæde ledigt, da musikskolen viste sine lokaler og dygtige musikere frem lørdag eftermiddag. Foto: Benny Kokholm Flot violinspil af Thora. Foto: Benny Kokholm
Alle ved, hvordan det ikke skal lyde, når en violinbue stryges forkert hen over hestehårene på en violin.
Spørgsmålet er, hvordan man gør det korrekt og får noget, der ligner musik ud af instrumentet.
Musikskolens leder i Nuuk, Hanne Sandvig, tog lørdag eftermiddag imod sammen med musikskolens elever til en anderledes koncert, hvor eleverne én efter én viste de trin, man skal igennem, før man får vellyd ud af en violin.
- Man skal holde rigtigt på buen, stryge rigtigt og holde fingrene de rigtige steder, og det er altsammen svært. Derfor er der forskellige grundtrin, man skal lære, inden man for alvor kan gå i gang med større værker, fortalte Hanne Sandvig foran en tætpakket forsamling lørdag eftermiddag på musikskolen i Nuuk.
Udover violin blev der givet koncerter med guitarspil og klaver.
Kl. 19.00 lørdag aften spiller musikskolen på rådhussalen i Nuuk
Nuuk Ugeavis bringer i uge fire mere fra musikskolen.