TRE FISKEFABRIKKER UDEN STRØM

Tonsvis af fisk skal kasseres i Uummannaq

Elværket i Uummannaq brændte mandag, og onsdag er byens tre fiskefabrikker stadig uden strøm. Tonsvis af fisk er allerede blevet kasseret eller risikerer at gå til, men heldigvis er mange paller blevet reddet fra optøning ved at blive sejlet væk fra Uummannaq. Én virksomhed nåede i al hast at sende 60 paller frosne fisk til et anlæg i en nærliggende bygd.

Alle tre produktionsanlæg i Uummannaq er usædvanligt hårdt ramt. Deres vanskeligheder er stadig ikke overstået.
Offentliggjort

Elværket i Uummannaq brændte mandag, og strømafbrydelsen er også gået udover de tre fiskefabrikker i byen, som modtager hellefisk. Sermitsiaq har talt med dem alle onsdag ved middagstid, altså 48 timer efter branden på elværket, og de har i skrivende stund stadig ikke fået strøm.

Fabrikchef på fiskefabrikken Sigguk ApS beskriver strømsvigtet sådan:

Elværket i Uummannaq brændte mandag, og strømafbrydelsen er også gået udover de tre fiskefabrikker i byen, som modtager hellefisk. Sermitsiaq har talt med dem alle onsdag ved middagstid, altså 48 timer efter branden på elværket, og de har i skrivende stund stadig ikke fået strøm.

Fabrikchef på fiskefabrikken Sigguk ApS beskriver strømsvigtet sådan:

- Lige nu har vi stadig ikke fået elektricitet. Det er en katastrofe. Hjertet af Uummannaq er stoppet.

- Det er chokerende, at sådan noget kan ske. Vi er meget frustrerede. Mange af vores medarbejdere er ramt, siger Ole Andersen til Sermitsiaq.

Ifølge ham har omkring 20 medarbejdere været sendt hjem siden mandag.

Elværket begyndte at brænde mandag ved middagstid. Som følge heraf må de varer, der blev produceret og blev indhandlet tidligere samme dag, nu kasseres, fordi de ikke kan reddes.

- Vores fisk, som vi arbejdede med mandag morgen og endnu ikke var færdige med, har vi stadig stående. Nogle af dem er blevet helt optøede. 

- Vi må sige, at vi har tabt dem. Det drejer sig måske om omkring 5 ton, siger Ole Andersen.

Omkring 100 tons er ved at tø op

Derudover er fiskernes agn til langliner, som vejer adskillige tons, også i fare.

- Vi har stadig omkring 100 tons agn i fryseren. Vores store fryser er her til morgen stadig på minus 15. Vi håber, at vi får strøm igen, inden det bliver for sent, siger Ole Andersen.

De frosne agn er lodder og polartorsk.

Avannaa Seafood ApS: Vi har fisk der skal smides ud

En af fiskefabrikkerne i Uummannaq, Avannaa Seafood ApS, er også hårdt ramt, siger produktionsleder John Møller. Virksomheden har her til morgen stadig heller ikke fået strøm. 

- Vi har desværre allerede noget fisk, der skal smides ud. De er allerede blevet forringet kvalitetsmæssigt. Det er ikke kun et ton. Det er flere tons.

- Det er smertefuldt, og det har selvfølgelig også stor betydning for virksomheden, siger han.

Han kan ikke præcist sige, hvor meget hellefisk der eventuelt må kasseres. Men han siger, at omkring 10 tons er i fare.

- Produkterne fra søndag eftermiddag og frem til branden mandag morgen. De vejer måske omkring 10 tons. De er i risiko for at skulle smides ud, siger John Møller.

De fleste ansatte hos Avannaa Seafood ApS er også blevet sendt hjem.

Frosne varer blev reddet

Royal Arctic Lines skib, Maleraq, ankom i går aftes til Uummannaq med blandt andet udstyr til nødelværk. Og de to produktionsanlægs frosne varer, altså de færdigproducerede produkter, blev reddet.

- Heldigvis tog Maleraq vores frostvarer med i går. Det lykkedes at sende dem til Danmark. Det er meget store mængder heldigvis. Der er mere end 100 paller, siger Ole Andersen fra Sigguk.

Avannaa Seafood er også tilfreds med, at de fik den mulighed.

- Royal Arctic Lines skib tog i går, mens det var her, de færdigforarbejdede varer med fra vores fryselager og sejlede dem væk, det er vi meget taknemmelige for, siger John Møller.

Royal Greenland: Vi sendte frostvarerne til Saattut

Ud over de private produktionsanlæg har det offentligt ejede Royal Greenland også et produktionsanlæg i Uummannaq. De har desuden et produktionsanlæg og fryselager i Saattut, hvilket de har haft gavn af.

- Da strømmen gik, regnede jeg allerede med, at vi ville være uden strøm i lang tid, derfor fik vi transporteret 60 paller med vores frosne hellefisk til Saattut. De er stadig frosne, de er ikke tøet op, siger produktionsleder Jakob Mathiassen.

Deres produktionsanlæg er også lukket nu, og han kan ikke sige, hvornår det åbner igen. Han siger, at det vil afhænge af Nukissiorfiits arbejde.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS