To nye bygdeskibe på vej

Fra 2020 har Upernavik, Uummannaq og Diskobugten udsigt til at blive betjent af nye bygdeskibe.

Pajuttaat er på vej på pension
Offentliggjort

Den 25. juni har Royal Arctic Line bekræftet ordren på to bygdeskibe til Upernavik, Uummannaq området og Diskobugten ved det spanske værft Zamakona i Bilbao. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Kontrakterne blev indgået i marts med et forbehold for finansiering. Dette forbehold er nu løftet, og projektet er nu igangsat med det spanske værft. Skibene vil blive leveret i 2. og 4. kvartal 2020. Investeringen er på cirka 270 millioner kroner.

De to nye bygdeskibe er designet til at operere ved bygderne og kan medtage frysepaller og containere. Pallekapaciteten er øget betragteligt i forhold til Pajuttaat fra 1979. Samtidig er adgangen til palleoperation effektiviseret. Desuden er krankapaciteten øget.

Skibene bygges til grønlandsk flag og er dimensioneret til at kunne operere effektivt i bygderne og med henblik på mulig vedligeholdelse i Grønland.

Der forhandles om to yderligere mindre bygdeskibe til Øst- og Sydgrønland, ligeledes kombinerede palle og containerskibe på grønlandsk flag. Efter levering af disse skibe vil bygdeskibene således være fuldt moderniserede med ældste enhed fra 2016.

Powered by Labrador CMS