Tilskud til joller udnyttes godt

Naalakkersuisut yder hvert år tilskud til anskaffelse af nye både på under seks meter med udstyr, herunder sikkerhedsudstyr, som led i fiskerisamarbejdsaftalen mellem Naalakkersuisut og EU og med henblik på erhvervsudvikling. Tilskuddene skal give mulighed for at støtte jollefiskere i områder, hvor der ikke er mange andre erhvervsmuligheder. Ved prioriteringen af modtagere af tilskud prioriteres områder med begrænsede fiskerimuligheder. De jollefiskere, der har modtaget tilskud, samt Grønlands Fisker- og Fangerforening, KNAPK, siger, at ordningen er god og bliver brugt godt.

Stor interesse

Erfaringerne viser, at jollefiskere i Qaanaaq, Østgrønland og Sydgrønland fra Paamiut og sydpå har lavere indtægter. I disse områder ydes der 84 procent i tilskud til anskaffelse af joller med udstyr, mens jollefiskere i resten af Grønlands kystområder får 75 procent i tilskud. Tilskuddene til joller skal sikre, at jollefiskeren kan blive selvforsørgende, og ansøgningerne behandles af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning. Sidste år blev der afsat omkring 2,9 millioner kroner til erhvervsudvikling, altså til anskaffelse af nye joller, og 11 ud af 20 ansøgere, der opfyldte kravene, blev godkendt. I år udgør tilskuddene omkring 3,4 millioner kroner, og 13 ud af 46 ansøgere har fået tilskud. 

Flere ansøgere

Det er ofte et problem at spare penge op til en ny jolle i områder med færre erhvervsmuligheder, siger KNAPK's formand Pele Blytmann.

- I nogle af de mere afsidesliggende områder uden fiskefabrikker er fangst det eneste erhverv, og her har jolleførerne svært ved at spare op til en ny båd eller til at forny deres udstyr. 

- Det er derfor glædeligt, at stadig flere lærer at søge, siger han.

I forbindelse med fiskeriaftalen mellem Naalakkersuisut og EU er muligheden for at ansøge om støtte til en jolle særdeles god, og KNAPK's formand mener, at det er nødvendigt, at ordningen fortsætter permanent i fremtiden.

Stor gavn

Siorapaluk, med lidt over 30 indbyggere og beliggende omkring 50 kilometer nord for Qaanaaq, er Grønlands nordligste bygd. Der er ingen fiskefabrik i bygden, og fangst er det primære erhverv. Maassannguaq Oshima er fanger i Siorapaluk, og ifølge ham har jolleførerne i bygden ikke mulighed for en stabil indkomst året rundt. I år har to fangere i Siorapaluk fået støtte til en ny jolle. Maassannguaq Oshima fik støtte til en ny jolle i 2015, og han siger, at det har været en stor fordel for hans indtjening. 

- Om vinteren foregår der kun hellefiskeri med hundeslæde på isen omkring Qaanaaq og Qeqertat, mens fangst om sommeren er det eneste erhverv.

- I 2015 fik jeg en Poca 550 med en 90-hestes motor, og som følge heraf kunne jeg tage på fangst længere væk, siger han.

Fangeren Gabriel Halsøe fra Savissivik modtog for første gang tilskud til en ny jolle i 2011, og hans ansøgning blev også godkendt i år.

- I 2011 fik jeg en Poca 550 med en 115-hestes motor, og den har været til stor gavn for mit erhverv. Men da motoren gik i stykker, søgte jeg igen i år og blev også godkendt til en ny jolle.

- Da der ikke er noget fiskefabrik i bygden, og fangst er det eneste erhverv, er det svært at spare op til en ny jolle eller motor.

- Derfor er muligheden for at få en ny jolle til stor gavn for dem, der bor i de mere afsidesliggende områder, siger han.

Gabriel Halsøe har fået et tilskud på 84 procent til en ny jolle. Men på grund af udgifter til sin motor i den seneste tid kan han endnu ikke betale resten af jollens pris, oplyser han. Han understreger dog, at han har fået tid til at skaffe pengene.