Tasiilaq i alvorlig krise

Ifølge tal fra Grønlands Statistik er der på nuværende tidspunkt 217 arbejdssøgende i Tasiilaq, der har 1.811 indbyggere. 

Ledighedstallet var på 218 i slutningen af 2025, og var på sit højeste niveau sammenlignet med forrige år. 

Dette alvorlige problem blev derfor bragt på dagsorden i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq for nyligt. 

I de seneste år har både Naalakkersuisut og Kommuneqarfik Sermersooq gjort en stor indsats for at fremme erhvervslivet i Østgrønland. Det skete blandt andet ved at åbne en fiskefabrik i Tasiilaq sidste år og samtidig skabe bedre muligheder for erhvervsudviklingsstøtte og projektmidler for unge, der vil komme ind i fiskerierhvervet.

Men et forsøg på at skabe en langsigtet udviklingsplan for Tasiilaq har fejlet, mener Justus Hansen, Demokraatit, som er medlem i kommunalbestyrelsen og Inatsisartut.

Vælger jobsøgningsydelse

Ifølge bilagsmateriale som er delt ud til kommunalbestyrelsen, var der et fald i ledigheden hen over sommermånederne sidste år i forbindelse med sæsonarbejde. Men ledigheden steg dog igen i fjerde kvartal. 

Majoriaq oplyser i den forbindelse, at det har været meget vanskeligt at anvise ledige til arbejdspladser, da de ledige ikke kan fastholdes eller motiveres til at fortsætte i arbejdet. Dette til trods for stor efterspørgsel efter arbejdskraft.

- Majoriaq Tasiilaq oplever, at de ledige vælger jobsøgningsydelse frem for lønnet arbejde, da økonomien heri er bedre. Dertil kommer, at konsekvensen ved at nægte anvist arbejde – en halv måneds fratrukket ydelse – ikke er tilstrækkelig motivation til at tage dette arbejde, lyder det fra Majoriaq Tasiilaq.

Den generelle opfattelse som Majoriaq har, er, at lediges motivation til at registrere sig som ledig primært skyldes, at man ønsker at få udbetalt jobsøgningsydelse. Og at man ikke forventer at få vejledning til at komme tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Styrkelse af Majoriaq

I 2025 har Kommuneqarfik Sermersooq været præget af tilbagevendende udfordringer med implementering af it-systemet, der bruges til administration af offentlig hjælp og jobsøgningsydelse. Arbejdet for medarbejdere i Majoriaqs arbejdsmarkedsområde bestod af udbetaling af jobsøgningsydelse i de første seks måneder i 2025. Dette er sket på bekostning af de indsatser, som afklaringsforløb, arbejdsevnevurderinger, handleplaner samt motivations- og vejledningsforløb, der skal skabe bedre forudsætninger for at få ledige ud på arbejdsmarkedet. 

Da det blev klart, at udfordringerne med it-systemet var vedvarende, valgte Job og Social Service i kommunen at flytte fokus til udarbejdelse af arbejdsevnevurderinger for at de ledige kan komme hurtigere i beskæftigelse. 

I juni 2025 begyndte Majoriaq i hele kommunen at forberede afklaringsforløb, og startede derefter på individuelle samtaler med henblik på udarbejdelse af arbejdsevnevurderinger for samtlige ledige.

Det kom også frem i følge oplysningerne, at Majoriaq - i bestræbelserne efter at komme problemet til livs – specifikt skal lave opsøgende vejledning for unge mellem 18-30 år, der hverken er i arbejde, uddannelse eller ledighedsregistreret.

Majoriaq oplyser, at man vil genoptage varetagelsen af kerneopgaverne, hvilket forventes at føre til et fald i ledigheden.

- Dette vil ske ved at ansætte fire ekstra medarbejdere til Majoriaq, som primært skal varetage opgaverne med at sikre korrekt udbetaling af jobsøgningsydelser i alle byer, lyder det fra Majoriaq.

En trist udvikling

Den mangeårige politiker Justus Hansen, Demkokraatit, som selv bor i Tasiilaq, mener, at situationen har taget en trist udvikling.

- Forskellen mellem lønnet arbejde og jobsøgningsydelse og de goder der følger med som boligsikring, børnetilskud med mere, er åbenbart ikke stor nok til, at folk vælger at arbejde.

- Det er en kæmpe udfordring, ikke kun i Tasiilaq, men også mange andre steder i Grønland.

- Det er en trist udvikling, at man ikke har den stolthed, at man kan brødføde sig selv og sin familie. Jeg mener, at et forsøg på at skabe en langsigtet udviklingsplan for Tasiilaq desværre har fejlet på visse områder, siger han.

Justus Hansen mener, at det offentlige ikke kan blive ved at være den største arbejdsgiver, og at Kommuneqarfik Sermersooq derfor har igangsat flere tiltag, der skal bringe nedbringe problemet.

Indsatser

Ifølge Justus Hansen har Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervsafdeling tilbud om gratis kurser for de såkaldte 12 pax-kurser herunder i Tasiilaq, så man kan få gang i turismen, og at lokaloperatørerne kan ansøge om både.

12-pax-kursus, der afholdes i samarbejde Søfartsstyrelsen, giver tilladelse til at være fører på fartøjer under 15 meter, der sejler med op til tolv passagerer. Kurset koster 38.500 kroner per person og varer en måned.

- I de seneste to år er der heldigvis også mange jollefiskere, der har benyttet sig af muligheden for at få støtte via erhvervsstøtteudviklingen, ESU, så de kan komme i gang i fiskeriet, påpeger han.

I Naalakkersuisuts koalitionsaftale fremgår det, at arbejdet med at anlægge lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal sættes i gang i denne valgperiode.

- Vi håber virkelig også på, at Naalakkersuisut etablerer en ny lufthavn i Tasiilaq, så vi kan sætte gang i turismen og iværksætterlysten. Det er behov for at kræve af folk, der er arbejdsdygtige, at de skal komme i arbejde, siger han.

Udenlandsk rengøringspersonale

Ansøgninger om ansættelse eller anvendelse af udefrakommende arbejdskraft sikrer, at kvalificeret hjemmehørende arbejdskraft får førsteretten til alle stillinger. Men i de tilfælde, hvor Majoriaq ikke kan anvise arbejdskraft til en ledig stilling, kan der udstedes en kommunal tilladelse til, at virksomheden kan ansætte udefrakommende arbejdskraft.

- Èt af de mest triste eksempler er, at kommunen bruger udenlandsk arbejdskraft, fordi alt for mange folk ikke gider at modtage et arbejde.

- Man har forgæves brugt et år til at søge rengøringspersonale på skolen. Derfor har man været nødsaget til at ansætte filippinere som rengøringspersonale på skolen, siger Justus Hansen.

Royal Greenlands fiskefabrik i Tasiilaq er lukket om vinteren, og åbner først til juni.