Sydgrønlandsk guld-eventyr på rette vej

Det canadiske mineselskab Aex Gold har planer om at udskibe guldbarer fra Nalunaq i 2021. Og på GEUS bekræfter forsker, at potentialerne i området er enorme, hvis man vel og mærke kan finde guldet

Offentliggjort

Det grønlandske guldmineselskab Nalunaq A/S, der er 100 procent ejet af det canadiske Aex Gold Inc. modtog for nylig selvstyrets pris som årets mineefterforsk ningsselskab 2018 for deres arbejde med projektet ved Nanortalik.

Selskabet, der planlægger at påbegynde produktion i 2021, er i gang med et omfattende efterforskningsprogram i området.

– Vi har at gøre med guld af meget høj lødighed. Det er meget unikt, siger selskabets islandske direktør Eldur Olafsson.

Den officielle måleenhed for guld er »troy ounce«. En troy ounce (oz) er 32 gram. Ifølge Eldur Olafsson vurderes ressourcerne i Nalunaq at være på 263.000 oz, hvilket svarer til 8,5 tons guld, og med en guldpris på 250 kroner for 1 gram, kan der være guld for flere milliarder kroner gemt i de sydgrønlandske fjelde.

Klar til næste skridt

De seneste tre år har Aex Gold foretaget en række boringer i området for at få en bedre fornemmelse af, hvor ressourcerne er, og hvor store de er.

– Vi har efterhånden opnået en god forståelse af ressourcerne, og vi er nu klar til at tage næste skridt, hvor vi skal udbygge tunnellerne i minen og infrastrukturen på sitet, så vi forhåbentlig kan udvide minesæsonen til at vare hele året rundt, og efter planen starte produktionen i 2021.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq – få adgang via linket herunder:

Powered by Labrador CMS