Stor delegation til krydstogtsmesse

Med 10 forskellige grønlandske virksomheder på årets internationale krydstogtsmesse i Miami er der udsigt til, at Grønland får større udbytte af krydstogtturismen i fremtiden.

Offentliggjort

-Vi glæder os rigtig meget over, at så mange grønlandske turistaktører tager til messen, oplyser Mads Daniel Skifte, souschef i Visit Greenland.

Det er det største antal virksomheder i nyere tid, der deltager.

Fælles stand med New Foundland

Messen i Miami er en af verdens største, og Grønland har sammen med New Foundland lavet en fælles messe. Et samarbejde, der er med til at reducere omkostningerne.

- Det betyder meget, at de grønlandske virksomheder er til stede på selve messen. Det giver mulighed for, at kunderne kan få den direkte kontakt i stedet for, at vi skal formidle kontakterne, fortæller Mads Daniel Skifte.

Messen afvikles fra den 8. til 11. april.

Powered by Labrador CMS