SIK-overenskomstforhandlinger: Vi kan stadigvæk ikke blive enige
Overenskomstforhandlinger for SIK’s område skulle have været afsluttet i dag. Formanden for SIK melder, at parterne stadigvæk ikke kan blive enig, og at man nu kigger på den forventet inflation i landet.
SIK og Selvstyret har været i gang med overenskomstforhandlingerne siden november 2021. Efter planen skulle forhandlingerne afsluttes i dag.
- Vi kan stadigvæk ikke blive enige. Vi er kommet lidt tættere på, men nu er spørgsmålet om inflation kommet på banen. Vi kan ikke lave en aftale, når vi ikke ved hvor meget priserne for eksempelvis fødevarerne vil stige. Prisstigningerne vil nemlig ramme vores medlemmer størst, understreger SIK’s formand Jess G. Berthelsen.
Krigen mellem Ukraine og Rusland har gjort, at priserne på fødevarer, benzin og gas er steget markant på verdensmarkedet. Priserne på fødevarer, benzin og gas har i det seneste 30 år aldrig været så høje i Danmark. Selvom prisstigningerne i Grønland stadigvæk ikke kan mærkes i samme grad, så forventer SIK, at der vil blive en markant prisstigning i den nærmeste fremtid.
- På nuværende tidspunkt er der ingen der kan sige, hvor meget priserne vil stige og hvornår krigen i Ukraine og Rusland vil slutte. Vi holder øje med prisstigningerne i verden og hvor meget priserne kan stige. Nationalbanken har sagt at inflationen vil ligge på omkring tre procent, mens andre har sagt fire procent. Lige nu så kigger vi grundigt på tallene, siger Jess G. Berthelsen.
Forhandlingerne skal på plads – inflation eller ej
Portørernes forening i Nuuk har opfordret til strejke, hvis ikke Selvstyret vil lytte til SIK’s ønsker. SIK’s formand meddeler, at forhandlingerne startede igen i sidste uge efter flere ugers uenighed.
- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor langt vi er fra hinanden. Forhandlingerne er blevet stoppet af den forventede inflation, som Selvstyret ikke kan sige noget om. Vi bliver nødt til at forvente, at prisstigningerne også vil ramme Grønland. Og vi ved endnu ikke hvor meget vi vil blive ramt, siger formanden.
- Betyder det så at I ikke kan blive enige før i har set prisstigninger?
- Nej. Vi prøver i øjeblikket at forudse den forventede inflation, men lige nu er det svært at sige, hvor meget priserne vil stige. Kort sagt, så kan jeg sige at der stadigvæk er udfordringer med vores forhandlinger, da vi stadigvæk mangler noget, siger Jess G. Berthelsen.