Der er store lokale forskelle i forhold til hvor mange sildepiskere der må nedlægges i det nye år i forhold til indeværende år. Nuuk og Maniitsoq får eksempelvis reduceret deres kvote fra henholdsvis 15 og 12 til kun tre sildepiskere.
Selvstyret
Jørgen Schultz-NielsenJørgenSchultz-Nielsen
Offentliggjort
Departementet for Fiskeri og Fangst har netop offentliggjort, hvordan fordelingen af kvoten af sildepiskere skal være næste år. Ud af i alt 164 dyr i Vestgrønland har man besluttet at 110 dyr kun må fanges af harpunkanonfartøjer, mens 54 sildepiskere er afsat til fællesfangst.
Annonce
I år har det været muligt at nedlægge 111 sildepiskere via fællesfangst, så der er tale om en betydelig reduktion.
Se fordelingen her:
Kilde: Departementet for Fiskeri og Fangst
Det oplyses i øvrigt at fartøjer samt deltagere i fællesfangst med teknisk godkendelse til sildepiskerfangst kan deltage i vågehvalfangst.
I Østgrønland er fællesfangst af sildepiskere fordelt således:
Kilde: Departementet for Fiskeri og Fangst
Det oplyses, at ovenstående kvotetal vil blive justeret i januar, når man ved, hvor mange sildepiskere der blev nedlagt i år.
- Restkvoter fra kvoteåret 2023 kan overføres til næste år, jf. IWC-beslutning i 2018; overførselsgrænsen for ubrugte sildepiskerkvoter for Vestgrønland er på maks 82 stk. pr. år. Overførselsgrænsen for ubrugte sildepiskerkvoter for Østgrønland er på maks 10 stk., oplyser departementet.