Annonce
SAS vil flyve mellem Grønland og Danmark
Det skandinaviske luftfartsselskab forbereder sommerrute mellem København og Kangerlussuaq. Air Iceland overvejer rute mellem Reykjavik og Narsarsuaq
SAS vender tilbage til Grønland. Det skandinaviske luftfartsselskab forbereder en sommerrute mellem København og Kangerlussuaq med tre ugentlige flyvninger i perioden fra maj til september.
Annonce
SAS vil flyve mellem de to lande mandag, onsdag og fredag, og i hjemmestyrets direktorat for boliger og infrastruktur bekræfter afdelingschef Michael Pedersen, at flyselskabets ansøgning om flyvetilladelse er under behandling.
– Vi er i fuld gang med at behandle ansøgningen fra SAS. Jeg forventer, at vi kan aflevere en indstilling til landsstyret i slutningen af måneden. Herefter er det alene op til landsstyret at træffe en afgørelse, siger Michael Pedersen til Sermitsiaq.
Læs mere i dagens avis....