Samarbejde skal spare hotel for 141 ton CO2-udledning
Nukissiorfiit og Hotel Søma har lavet en aftale, der vil reducerer hotellets co2-udledning betydeligt.
Vandkraft giver mulighed for nedbringe co2-udledningen betydeligt. Det bekræfter et nyt samarbejde mellem Nukissiorfiit og Hotel SØMA & Sømandshjemmet i Nuuk, som Nukissiorfiit omtaler på sin hjemmeside.
Sømandshjemmet skal have udskiftet et oliefyr, og i stedet får hjemmet insdtalleret en elektrokedel, som vil levere størstedelen af varmen baseret på klimavenlig strøm fra Buksefjord Vandkraftværket.
Det betyder en betydelig reduktion af co2-udledningen:
- Med denne varmeaftale kommer Hotel SØMA til at gå fra en årlig CO2 udledning på ca. 142 ton til en årlig CO2 udledning på knap 1 ton, hvilket vækker begejstring hos hotelkæden, skriver Nukissiorfiit.
Forventer flere lignende aftaler
Vicehotelchef Morten Bøgh Munkholm udtaler, at Hotel SØMA arbejder med en grøn og bæredygtig profil i hotelbranchen:
- Vi er glade for samarbejdet med Nukissiorfiit som i høj grad bidrager til netop denne rejse og den grønne omstilling, udtaler Morten Bøgh Munkholm.
Nukissiorfiit forventer at indgå flere lignende samarbejdsaftaler i år og kalder aftalen med Hotel Søma for et vigtigt skridt:
- Nukissiorfiit kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor er vi også meget glade for, at Hotel SØMA har udvist stor imødekommenhed og oprigtig interesse for at gøre en forskel med hensyn til den grønne omstilling, udtaler distriktschef Filip Sivertsen.