Sådan skal sælsalget reddes

Siumut-formand får svar på, hvad naalakkersuisut vil gøre for at finde nye markeder for salg af sælprodukter uden for EU

Medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Foto: Jørgen Chemnitz
Offentliggjort

Forleden spurgte Siumut-formand Aleqa Hammond naalakkersuisut, hvad landsstyret havde tænkt sig at gøre for sikre bedre tider for grønlandsk salg af sælprodukter.

Blandet andet spurgte hun om, hvilke planer og strategi naalakkersuisut har til at finde nye markeder for salg af sælskind uden for EU.

Nu er svarene klar fra medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen.

- Naalakkersuisut ønsker først og fremmest at gøre opmærksom på, at planer og strategi om salg af sælskind er defineret af sælskindsvirksomheden Great Greenland A/S (GG A/S). Naalakkersuisut ønsker herunder at henvise til "Redegørelsen om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskab" drøftet af Inatsisartut på efterårssamlingen 2011, der fremhæver, ”at naalakkersuisut ikke ønsker at blande sig i den daglige drift, men at forholde sig til de store linjer i selvstyreejede aktieselskabernes udvikling, oplyser Ane Hansen

- Redegørelsen fremdrager naalakkersuisuts ansvar for alle de selvstyreejede aktieselskaber i form af "tildeling af koncessioner og kvoter til virksomheder i forskellige sammenhænge, udpeger bestyrelsesmedlemmer til de helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, fastsætter priser på de væsentligste infrastrukturydelser og har ansvar for forvaltning af tilskudsmidler fra finansloven via servicekontrakter."

Aleqa Hammond -> "Salg af sælskind uden for EU"

Forretningsmuligheder uden for EU
- I sin egenskab af ejer blev naalakkersuisut senest informeret om GG A/S' salgsstrategi for perioden 2011 til 2013 ved en præsentation af "Strategi og Handlingsplan for Great Greenland A/S 2011-2013", der blev fremvist af GG A/S’ bestyrelse ved et seminar i november 2011, hvor medlemmet af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug og departementet deltog. Jeg besvarer dit spørgsmål (Aleqa Hammond, red.) på grundlag af den strategi, der er udviklet af GG A/S’ bestyrelse og ved inddragelse af GG A/S, som er kontaktet i forbindelse med dit spørgsmål, forklarer Ane Hansen.

- GG A/S arbejder fortsat på at finde forretningsmuligheder uden for EU. Omsætningen på det internationale marked har været stigende i 2010 i forhold til 2009, og det forventes, at denne stigning fortsætter i 2012. Det må dog påpeges, at andelen af skind i omsætning inden for EU i 2011 var på det højeste niveau siden 2007 - og herved på niveau med årene inden forbuddet mod sælprodukter blev påbegyndt i 2008 og endelig trådte i kraft i EU den 20. august 2010.

Powered by Labrador CMS