Rekordhøj gældsbyrde i Selvstyrets selskaber

Investeringer i lufthavne, trawlere og fly har sendt gælden blandt de selvstyreejede selskaber på himmelflugt.

Naalakkersuisut har netop færdiggjort den årlige rapport, der giver en status over de selvstyreejede selskaber, baseret på de seneste årsregnskaber, der vedrører 2024.

Den rentebærende gæld – kort som langsigtet - er opgjort til 12,117 milliarder kroner. Fratrækkes de likvide midler, som selskaberne har på bankbogen, når gældsbyrden op på 10,582 milliarder kroner.

Den årlige rapport om selvstyrets aktiselskaber er netop blevet runddelt til politikerne i Inatsisartut.

I forordet, forfattet af formanden for Naalakkersuisut Jens Frederik Nielsen, bliver det understreget, at redegørelsen nødvendigvis ikke danner et aktuelt billede, men alene baserer sig på de seneste årsregnskaber vedrørende året 2024.

Fokus på de fem største

På vanlig vis har man i den årlige redegørelse sat ekstra fokus på de fem største selskaber: Air Greenland, KNI, Royal Arctic Line, Royal Greenland og Tusass. For disse selskaber er den samlede gældsforpligtelse steget fra 6,2 milliarder kroner i 2020 til 8 milliarder kroner i 2024.

Den nettorentebærende gæld, hvor de likvide beholdninger i de fem selskaber er fratrukket, når op på 7,4 milliarder kroner, hvilket er 300 millioner kroner højere end året før.

Gælden er opbygget på grund af store investeringer i fly- og trawler-flåden, bliver det forklaret. Men for så vidt angår Air Greenland er man endnu ikke i mål, da man har bebudet investeringer i blandt andet hangarer og andet, oplyses det.

Fald i omsætningen

Når det gælder den samlede omsætning for de 13 selvstyreejede selskaber er den i forhold til 2023-regnskaber faldet fra 12,798 milliarder kroner til 12,601 milliarder kroner. Her er det især KNI og Royal Greenland, der trækker omsætningstallet i den forkerte retning, med negative afvigelser på henholdsvis 258 og 174 millioner kroner.

På den positive side bemærkes det, at Air Greenland øgede nettoomsætningen med 87 millioner kroner, og Royal Arctic Lines omsætning blev styrket med cirka 39 millioner kroner som konsekvens af ratestigninger og ændret produktmiks.