Råstofbranchen holder vejret: Venter på afgørende signal
Naalakkersuisuts nej til minedrift på Kuannersuit har sendt internationale investorer i tænkeboks. Herhjemme afventer minebranchen med spænding, hvad der konkret kommer til at ske i Narsaq, for det bliver et afgørende signal til hele branchen.
Det står skrevet sort på hvidt i koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Naleraq: ”Koalitionen er enig om, at der ikke skal udvindes uran i Grønland. Mineralprojektet ved Kuannersuit skal stoppes”. Det skriver avisen AG.
Klar tale fra det nye Naalakkersuisut. Så utvetydig, at det har skabt røre overalt i den internationale råstofbranche. Investorerne er bekymrede og tilbageholdende, og den skarpe politiske holdning til Kuannersuit berører ikke kun Greenland Minerals.
Efter valget har et andet mineselskab, som ikke har noget at gøre med Kuannersuit, mistet sin investor. Dette selskab skal nu finde nye investorer i et miljø, som er skeptisk og forsigtigt tilbageholdende, når det gælder Grønland.
Herhjemme afventer råstofbranchen med tilbageholdt åndedræt, hvordan Naalakkersuisut konkret vil udmønte beslutningen om at give Greenland Minerals det røde kort.
Læs hele historien i denne uges AG.