Oprydning af nedbrændte lejligheder på vej

Lejligheder ved Kimmernat i Qaqortoq, som brændte i september sidste år bliver endeligt revet ned i denne måned. Totalrådgivningsfirmaet, Masanti har det overordnede ansvar, mens firmaet QEF skal rive lejlighederne ned.

Offentliggjort

Flere borgere mistede deres lejligheder og ejendele da flere rækkehuse i Qaqortoq brændte for cirka seks måneder siden. Naboerne til de brændte lejligheder har oplevet lugtgener i de første måneder efter branden og frygtet at tagedele kunne blæse af.

- Det er godt, at man har revet den mest udbrændte lejlighed ned. Men politiet har for eksempel varslet befolkningen til at holde sig væk fra lejlighederne, da der var stormvejr. Det vil skabe tryghed, når de alle sammen bliver revet ned, siger Hendrik Lyberth, som bor ved Kimmernat.

Masanti A/S har ansvaret

Masanti har ansvaret for at lejlighederne bliver revet ned.

- Lejlighederne forventes at blive revet endeligt ned i denne måned efter opførelsen af en afstivende konstruktion, som skal afstive de to blivende lejligheder, siger direktøren, Morten Gosvig.

Masanti oplyser videre, at entreprenørselvskabet QEF har fået opgaven med nedrivningen i november efter politiets efterforskning var færdig og tilbudsindhentningen var afsluttet. Arbejdet med rive lejlighederne ned begyndte i midten af december, og boligerne vil blive genopbygget i løbet af året.

Kommune Kujalleq ejer lejlighederne og driftschef i teknik og miljø, Sem Ottosen understreger, at Masanti A/S har ansvaret for at fjerne de brændte lejligheder.

- Kommunen ejer lejlighederne, men efter branden, så har forsikringen fået ansvaret for at rive lejlighederne ned. Totalrådgivningsfirmaet Masanti A/S har fået det endelige ansvar for at rive lejlighederne ned, siger driftschefen.

Powered by Labrador CMS