Navnligt
Ny vicedirektør for Kriminalforsorgen
1. august 2013 tiltræder Michael Stage en nyoprettet stilling som vicedirektør for Kriminalforsorgen i Grønland
Efter i en årrække at have været ansat i Kriminalforsorgen i Danmark, senest som personalechef i Anstalten ved Herstedvester, tiltræder Michael Stage, som vicedirektør for Kriminalforsorgen i Grønland.
Det oplyser direktør i Kriminalforsorgen Hans Jørgen Engbo i en pressemeddelelse.
Michael Stage har i flere perioder gjort tjeneste i Grønland, hvor han har haft lederopgaver inden for anstaltssystemet. Fra årsskiftet 2012-13 har Michael Stage midlertidigt fungeret som direktør for den samlede kriminalforsorg i Grønland. Michael Stages funktion som direktør ophørte den 1. juli 2012, da Hans Jørgen Engbo tiltrådte direktørstillingen, men nu kan han som vicedirektør fortsat medvirke til løsningen af de overordnede drifts- og udviklingsopgaver for Kriminalforsorgen i Grønland, der som samlet organisation kun har eksisteret siden 2010.