'urani naamik'

Ny demonstration i København mod uranudvinding i Grønland

Fredag den 31. juli bliver der igen råbt og skiltet med 'urani naamik' i den danske hovedstad med budskab rettet mod den nordligste del af rigsfællesskabet

Falke Thue Mikailsen (forrest i midten med hvid T-shirt) ses ved en lignende uran-demonstration i 2014 i København
Offentliggjort

Der bliver atter vist modstand mod uranudvinding i Grønland.

Det sker ved en demonstration fredag den 31. juli på Regnbuepladsen ved Rådhuspladsen i København. Demonstrationen begynder klokken 13.00 og går klokken 13.30 gennem byen i retning mod Nytorv.

Folketingstalere imod uran
På Nytorv vil der være taler af Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Enhedslisten Finn Sørensen og Rasmus Nordqvist, der er medlem af Folketinget for Alternativet.

Demonstrationen er blevet til på initiativ af Falke Thue Mikailsen og er arrangeret i samarbejde med græsrodsorganisationen Noahs urangruppe.

Se galleri fra 2014: Demonstration mod uranudvinding

Læs: Grønlændere klar til demonstration mod uran

Masser af taler og underholdning
Der vil også være taler af repræsentanter for Noah, Det Økologiske Råd, Greenpeace og borgergrupper mod uranudvinding.

Endvidere vil der være underholdning med traditionel tromme- og maskedans med Varste Berndtsson og Vivi Nielsen, musik med Miké Thomsen, Kunuk Platou og Pip & co. samt performance med Rassi Thygesen og Karina Møller med datter.

Demonstrationen fredag den 31. juli er lagt samme dag, som det årlige 'Grønland i Tivoli' begynder.

Der blev holdt en lignende demonstration 1. august 2014 i København mod uranudvinding i Grønland.

Se videoklip fra demonstrationen her

Powered by Labrador CMS