Annonce
Nu er der ryddet op i ESU-junglen
ESU-långivningen - noget af det mest komplicerede og politisk betændte i hele hjemmestyret - er blevet forenklet i ny landstingsforordning fra nytår
Mandag den 1. januar trådte »Landstingsforordning nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst« i kraft.
Annonce
Bag den lidt støvede overskrift gemmer sig en grundig revision af ESU-lovgivningen i Grønland.
Revisionen fik sørgelig aktualitet i 2004, da landsstyremedlem Simon Olsen gled i ESU-lånene.
En særdeles kritisk rapport fra Landstingets revisionsudvalg afslørede, at ESU-ordningen i mange år havde været den rene gavebod.
Partibogen havde i en række tilfælde større valør end projektets bæreevne, og sløseri ved inddrivelse af de efterfølgende restancer påførte landskassen et underskud på 120 millioner kroner.
– Bedre gennemsigtighed i forbindelse med administrationen af låneordninger og strammere regler ved misligholdelse af erhvervsfremmelån - det er det, vi vil, siger landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug Finn Karlsen, Atassut.
Og en forenkling var tiltrængt.
På landbrugsområdet var der 14 forskellige lånetyper fordelt på syv forskellige rentebærende lån og syv forskellige rente- og afdragsfrie lån.
På fiskeriområdet var der seks forskellige lån, fordelt på tre forskellige rentebærende lån og tre forskellige rente- og afdragsfrie lån.
I alt 20 forskellige muligheder.
Fra nytår er det kun muligt at låne penge.
Og dog.
Opfylder en fisker til punkt og prikke sine afdrag, og er der fornuft og fremtid i hans fiskeri, ja så kan han opnå støtte til at betale en del af sit afdrag.
Den nye forordning fra nytår er alt i alt en væsentlig forenkling i forhold til den gamle forordning, der jonglerede med et rentebærende lån, et rente- og afdragsfrit lån og et eget indskud.
Læs mere i dagens avis...