NOAH: Svar fra mineselskab er utilfredsstillende

Greenland Minerals Ltd. påpeger, at de har vurderet jordskælvsrisikoen ved Kuannersuit. Men hvor er den rapport henne, spørger miljøorganisationen NOAH, der har fået aktindsigt i alle baggrundsdokumenter.

Niels Henrik Hooge fra NOAH forstår ikke John Mair fra Greenland Minerals Ltd.
Offentliggjort

I sidste uges avis gav direktør for mineselskabet Greenland Minerals Ltd., John Mair, udtryk for, at han var irriteret over, at Miljøstyrelsen for Råstoffer havde udleveret det foreløbige udkast til en VVM til miljøorganisationen NOAH.

Den irritation forstår Niels Henrik Hooge fra NOAH ikke.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Det virker som om, John Mair går ud fra, at offentlighedslovens regler ikke gælder for GML. Miljøstyrelsen for Råstofområdet giver jo ikke aktindsigt, fordi de har lyst til det, men fordi de er forpligtet til det, al den stund at de som offentlig myndighed er bundet af legalitetsprincippet, det vil sige ikke kan træffe afgørelser, der ikke har hjemmel i lovgivningen. At almindelige borgere ikke har adgang er heller ikke korrekt. De kan jo søge aktindsigt. Det er også værd at bemærke, at Aarhus Konventionen, der giver ekstra adgang til miljøoplysninger, ikke gælder i Grønland. Det betyder, at hvis Kuannersuit-projektet for eksempel lå i Danmark, hvor Aarhus Konventionen er bindende i kraft af EU-retten, ville GML ikke nyde godt af alle de undtagelser i offentlighedsloven, der gælder i Grønland, siger Niels Henrik Hooge fra NOAH.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq – få adgang herunder:

Powered by Labrador CMS