Narsarsuaqs fremtid: Naalakkersuisut forhandler med forsvaret

Håbet er endnu ikke ude for beboerne i Narsarsuaq.

Narsarsuaq er i al stilhed genåbnet som fastvinge-flyplads den 6. august.
Offentliggjort

Myndighederne er ikke meget for at tale om fremtiden for flyvepladsen i Narsarsuaq og holder kortene tæt til kroppen, men nu kan Sermitsiaq afsløre, at Naalakkersuisut forhandler med det danske forsvar om sagen.

Da den nye lufthavn i Qaqortoq åbnede 15. april i år, blev lufthavnen i Narsarsuaq nedgraderet til heliport, og hotellet, der blev drevet af Greenland Airports, lukkede. Mange af beboerne valgte at flytte til andre byer, hvor de kunne få arbejde.

Myndighederne er ikke meget for at tale om fremtiden for flyvepladsen i Narsarsuaq og holder kortene tæt til kroppen, men nu kan Sermitsiaq afsløre, at Naalakkersuisut forhandler med det danske forsvar om sagen.

Da den nye lufthavn i Qaqortoq åbnede 15. april i år, blev lufthavnen i Narsarsuaq nedgraderet til heliport, og hotellet, der blev drevet af Greenland Airports, lukkede. Mange af beboerne valgte at flytte til andre byer, hvor de kunne få arbejde.

Tilbage stod et amputeret samfund med cirka 40 beboere, der ikke aner, hvad fremtiden vil bringe. Men nu er der måske en form for håb.

For den 6. august blev lufthavnen pludselig åbnet igen for fastvingede fly, sådan som Sermitsiaq kunne fortælle den 30. juli. Vi havde oplysningen fra Naviair, der havde opdateret den såkaldte Aeronautical Information Publication (AIP) for Grønland. AIP’en er en udgivelse, hvor oplysninger, som er relevante for luftfarten i et givent land, samles – og blandt andet bruges af flyselskaber og piloter, når de planlægger flyvningerne.

I publikationen blev det lakonisk konstateret, at beslutningen om at annullere nedgraderingen var omgjort af lufthavnsadministrationen.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke havde været nogen som helst offentlighed om beslutningen. Greenland Airports og Naalakkersuisut plejer ellers at være flittige til at udsende pressemeddelelser om større beslutninger til offentligheden - især i sager som denne, hvor de fleste borgere i Grønland vil glæde sig over beslutningen.

Naalakkersuisut forhandler med det danske forsvar om fremtiden for flyvepladsen i Narsarsuaq.

Så Sermitsiaq kontaktede Greenland Airports for at få en forklaring. Her ønskede man ikke at kommentere sagen, men sendte bolden videre til Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab, der nu har svaret.

Det er ikke et svar, man bliver meget klogere af, men departementet afslører dog, at sagen ligger hos Departementet for udenrigsanliggender, der forhandler om lufthavnens fremtid med det danske forsvar.

”Det er forståeligt, at der er spørgsmål om, hvorfor lufthavnen i Narsarsuaq for nuværende ikke omdannes til heliport.

Da grundlaget for dette berører aktuelle forhandlinger mellem det danske forsvar og Naalakkersuisut, henviser jeg til Departementet for Udenrigsanliggender, eftersom det er dem, der er ressortmyndighed for omtalte forhandlinger”, skriver departementet til Sermitsiaq.

Sermitsiaq forsøger at få en kommentar fra Departementet for Udenrigsanliggender.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS