Naalakkersuisut reagerer på krig: Der er styr på lovforslag men ikke på sanktioner
Det er endnu uklart, hvilke sanktioner Naalakkersuisut vil indføre mod Rusland.
I denne uge skal Inatsisartut hastebehandle et lovforslag, som vil give naalakkersuisut lov til at indføre sanktioner mod Rusland.
Naalakkersuisut ønsker sanktioner mod Rusland på grund af landets invasion af Ukraine, men lovgrundlaget mangler altså at komme på plads.
Lovforslaget er tidligere blevet annonceret, og nu er det blevet færdigt og netop optaget på Inatsisartuts dagsorden. Af forslaget fremgår det, at det stadig ikke er afklaret, præcis hvilke sanktioner naalakkersuisut ønsker at indføre.
Hvis forslaget vedtages, vil naalakkersuisut få lov til at indføre sanktioner, som allerede er vedtaget EU, FN eller andre lande.
Et bilag til forslaget viser, at listen over sanktioner vedtaget af EU er alen lang. Erhvervsministeriet i Danmark skriver i et høringssvar, at det bør fremgå, hvilke sanktioner naalakkersuisut vil tiltræde. Nogle af dem vil nemlig kræve dansk lovgivning, da de er under dansk ansvarsområde, påpeger det danske ministerium.
Som svar på det skriver Formandens Departement:
Der arbejdes på højtryk
- Der er på nuværende tidspunkt ikke fuldt overblik over, hvilke sanktioner naalakkersuisut ønsker at tiltræde efterfølgende. Og før naalakkersuisut vælger at tiltræde eventuelle sanktioner, skal naalakkersuisut rådføre sig hos Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut.
- Der arbejdes på højtryk på at klarlægge, hvilke sanktioner naalakkersuisut skal tiltræde efterfølgende. Dette gør sig også gældende i forhold til sanktioner på ikke-overtagne sagsområder, hvor der kræves dansk lovgivning, lyder det fra Formandens Departement.
I forhold til hvilke konsekvenser sanktionerne vil have, skriver departementet, at de "kan medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da berostilling af eksport og handel kan medføre økonomiske tab."
Men det påpeges også i forslagets bemærkninger, at samhandlen med Rusland stort set er ophørt, efter Rusland blev smidt ud af det internationale betalingssystem SWIFT.
Grønlands eksport til Rusland var på 580 millioner kroner sidste år.
Múte: Naturligt at Grønland tilslutter sig
Forslaget hører under Formandens Departement, og Múte B. Egede skal fremlægge det for Inatsisartut. Han vurderer, at det er naturligt, at Grønland tilslutter sig sanktionerne:
- Der er bred politisk enighed her i landet om, at Grønland fordømmer Ruslands aggression mod Ukraine. Og derfor er det helt naturligt, at Grønland tilslutter sig at indføre sanktioner mod Rusland, som EU og flere andre lande har gjort, står det i formandens talepapir, der er offentliggjort sammen med lovforslaget.
Lovforslaget skal første-, anden og tredjebehandles torsdag.