Mulighed for uddannelse ved de nye lufthavne
Munckgruppen har været på besøg i Råstofskolen og Artek i Sisimiut sidste uge. Også jobcentret Majoriaq i Nuuk fik besøg. Selskabet skal bruge et stort antal maskinfører til at anlægge de nye llufthavne.
Det er for at skabe kontakt til de uddannelsessteder og jobcentrene, der var formålet med besøget. Munckgruppen kalder besøgene vellykket.
- Formålet var at finde egnede uddannelsesmodeller, som passer til grønlandske forhold og projektet. Vi skal bruge et stort antal maskinførere og vil gerne stille praktikpladser og en læringsplatform til rådighed for elever på Råstofskolen. Desuden vil vi gerne have et samarbejde med ingeniørstuderende på Artek, oplyser HR-koordinator i Munckgruppen Mia Hardorf i et svar på mail til Sermitsiaq.AG.
Anlægsarbejdet starter senest 1. oktober i år. Og lufthavnene i Ilulissat og Nuuk skal efter planen stå færdige i slutningen af 2023. Prisen af forlængelsen af de to lufthavne er indtil videre hemmelig, men vil blive offentliggjort til næste år.
Munckgruppen skrev under på en samarbejdsaftale med Kalaallit Airports sidste måned, og skal således stå for spidsen for lufthavnsprojekterne i Ilulissat og Nuuk.
Mia Hardorf oplyser til Sermitsiaq.AG, at antallet af medarbejdere vil variere under projektperioden. Men når antallet af medarbejdere er højest, vil de tælle op til 60 medarbejdere hvert sted.
- Vi skal bruge mange maskinførere. Dertil blandt andet entreprenørmaskinmekanikere, smede, montører til etablering af camp, servicemedarbejdere til rengøring, madlavning med videre og kontorpersonale.
Kontakt til Majoriaq
I første omgang skal Munckgruppen finde lokal arbejdskraft, som det er foreskrevet i loven. De har allerede sat to jobopslag op, men oplyser ikke, om der allerede er ansøgere til jobbene. Hvis den lokale arbejdskraft ikke er nok, skal de søge om arbejdskraft udefra til kommunerne.
Jobcentret Majoriaq fik også besøg.
- I samarbejde med dem forventer vi at stille praktik- og traineepladser til rådighed for unge og ufaglærte, som gerne vil stifte bekendtskab med entreprenørbranchen. Det vil være skræddersyede forløb, som styres af en mentor og underviser, oplyser Mia Hardorf.
De kommende camps ved lufthavnene vil blive etableret i oktober eller november, og der vil være tilknyttet mentor og undervisere under hele anlægsarbejdet, for også Munckgruppen vil give læringsplatform med udstyr til rådighed.