MT Højgaard: Bliver i Grønland trods grimme røde tal

MT Højgaard lider store tab i Grønland, især pålufthavnsprojektet i Nuuk. - Vi vil fortsat være i Grønland,men slækker lidt på gaspedalen, siger ny direktør.

Det største tabsgivende projekt erlufthavnsbyggeriet i Nuuk, der erhovedårsagen til, at MT HøjgaardGrønland lider økonomisk. Til februar skalentreprenøren aflevere en terminalbygning,en servicebygning og et AFIS-kontroltårn tilKAIR.
Offentliggjort

MT Højgaard kæmper med store økonomiske tab i de internationale forretninger. Værst står det til i Grønland, hvor der i første halvår af 2023 blev et grimt tocifret underskud på driften i MT Højgaard Grønland.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

I de første seks måneder af 2023 var moderselskabet MT Højgaard Holdings internationale ben, MT Højgaard International, belastet af et driftsunderskud på 83 millioner kroner. Så det bløder i de internationale selskaber.

– Den væsentlige del af underskuddet ligger i Grønland, siger Sune Wonsild Bastrup, administrerende direktør i MT Højgaard Grønland.

Han blev den 1. juni indsat som topchef for grønlands-forretningen i stedet for Torben Nielsen.

Sune Wonsild Bastrup er en erfaren mand i entreprenørverdenen, MT og Arktis. Han har arbejdet for MT Højgaard i Grønland siden 2005. De senere år har han haft ansvaret for projekter nord for Nuuk, herunder entreprenørens mange projekter på Pituffik Space Air Base.

Han skal rette forretningen op

En række tabsgivende projekter har fået entreprenørkoncernen til at skrue kraftigt ned for blusset på aktiviteterne uden for Danmark.

Koncernens ledelse overvejer at trække MT Højgaard International helt ud af Færøerne, efter at det sidste byggeri netop er gjort færdig. Det ene af to selskaber, MT Højgaard Færøerne, bliver lukket. I det 60%-ejede portugisiske selskab Seth, som især er aktiv i Afrika, er der forhandlinger med mulige strategiske partnere. Det fremgår af det seneste regnskab fra MT Højgaard koncernen.

Men vil MT Højgaard også trække sig ud af Grønland, hvis koncernen ikke formår at skabe overskud?

– Det gør vi ikke. Bestyrelsen har givet mig den opgave, at rette MT Højgaard Grønland op, fordi vi fortsat vil være i Grønland, siger Sune Wonsild Bastrup.

Læs mere om sagen i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS