Annonce
Minedrift kan påvirke sundheden i Narsaq
Vi ved ikke nok om, hvordan de forskellige sjældne jordarter og flere andre tungmetaller påvirker mennesker, der lever tæt på et mineprojekt. Det påpeger geolog i et høringssvar til Kuannersuit-projektet. Professor bekræfter, at der kan være helbredsproblemer forbundet med stoffer i f.eks. drikkevand.
Et aktuelt høringssvar fra geolog og lektor ved Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet, Søren Munch Kristiansen sætter fokus på sammenhængene mellem mineralkemi og sygdomme i en befolkning, skriver avisen Sermitsiaq.
Annonce
For hvilke konsekvenser har en livslang eksponering via drikkevand og luft af høje koncentrationer af potentielt sundhedsskadelige grundstoffer for mennesker og dyr? Og hvorfor er det ikke undersøgt nærmere?
De spørgsmål stiller Søren Munch Kristiansen til Naalakkersuisut, samtidig med at han undrer sig over fraværet af vurderinger i forbindelse med eksponering af både høje koncentrationer og af det på verdensplan store antal tungmetaller. Det drejer sig ikke bare om grundstofferne thorium og uran, men tilsyneladende også som actinium, bly, cerium, hafnium, lanthan, mangan, niobium og tantal, som sammen med fluorid potentielt kan indtages via både drikkevand og luft.
– Udfordringen er, at der i dette projekt ses rigtig mange af de geologiske grundstoffer i meget høje koncentrationer, som folk i Narsaq risikerer at blive eksponeret for igennem drikkevand og luft, og mange af disse stoffer er så sjældne, at vi ikke ved nok om dem, siger Søren Munch Kristiansen til Sermitsiaq.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: