Majoriaq centrene: Få flytter for at finde arbejde

Det er de færreste, der uden videre hiver teltpløkkerne op og flytter derhen, hvor arbejdet er, det viser en rudspørge blandt en række Majoriaq centre. Politikerne vil øge mobiliteten, men erkender samtidig, at det er kompliceret.

Selvom virksomhederne mangler folk, så flytter de jobparate ikke til andre steder for at få arbejde.
Offentliggjort

Matchgrupper

Matchgruppe 1 er personer, der er parat til at tage et ordinært arbejde. Det er ledige med kvalifikationer, der matcher arbejdsmarkedets krav. Matchgruppe 2 er personer, der har så væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at det er nødvendigt først at iværksætte en form for aktivering eller behandling, før de vil være klar til at tage et arbejde. Endelig er matchgruppe 3 personer, der aktuelt har så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

Kilde: Grønlands Statistik.

Flere grønlandske virksomheder mangler folk. Det er konklusionen bag en undersøgelse lavet af Grønlands Erhverv blandt deres medlemmer. I Nuuk melder Majoriaq om nul personer i Matchgruppe 1.

Samtidig har flere Majoriaq centrer langs kysten personer, der går ind under Matchgruppe 1. De er jobparate, men det er ikke alle, der kan få et job. Hvis de vil have et job skal mange af dem flytte.

- Det er ikke mange, der flytter. Det er måske to eller tre om året. De fleste har deres eget hus her, og heldigvis falder arbejdsløsheden også her i området, siger Johan Kleemann.

Majoriaq i Sisimiut har 105 personer i matchgruppe 1, og er dermed et af de steder, som Sermitsiaq har ringet til, som har flest personer i matchgruppe 1.

- Der er enkelte, der flytter fra området for at få arbejde, men her i Sisimiut har folk meget stærke familiebånd, så det gør det svært at flytte, siger Mariane Heilmann.

Flere penge til mobilitet

Selvom der stadig er mange jobparate, der står uden job, mangler der altså stadig arbejdskraft hos flere virksomheder. Det skal løses med bedre mobilitet, mener Erik Jensen. Derfor vil han hæve beløbet af mobilitetsfremmende ydelser fra 1,1 millioner korner til 2,1 millioner kroner på finansloven til næste år.

Múte B. Egede er enig med Erik Jensen i, at øget mobilitet er en god ting, men han vil gerne vide, hvor mange penge man bruger på det i dag, før han erklærer sig enig i at overføre flere midler til mobilitetsfremmende ydelser.

- Det kan godt være et af de redskaber, som man skal tage i brug, men spørgsmålet er, om de penge der allerede er afsat bliver brugt op, siger Múte B. Egede.

Du kan læse hele artiklen om sagen i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan købe vi nedenstående link:

Powered by Labrador CMS