Lynge-Larsen: Sådan blev KNI-regnskab manipuleret
Et særligt it-program blev udviklet, så det var muligt at justere på værdien af de store lagre i KNI A/S. Hans Peter Lynge-Larsen, der har valgt at stå offentligt frem, forklarer her, hvordan han var med til at manipulere regnskaberne for den øverste ledelse.
Det kræver indsigt i regnskabsforhold, hvis man skal forstå, hvordan manipulationen med regnskaberne i KNI reelt foregik.
Avisen Sermitsiaq vil her – trods kompleksiteten – lade Hans Peter Lynge-Larsen forklare, hvordan han var involveret og måden, det er lykkedes at undgå, at selskabets revision opdagede regnskabsmanipulationen.
Hans Peter Lynge-Larsen fortæller:
Når et regnskab skal laves, sikrer man sig først, at lageret er lukket, så der ikke kommer flere vareforbrugs-relaterede bogføringer, som påvirker driften.
Lagerlisten trækkes ud af it-systemet og gemmes som en komma separeret fil.
Særligt it-program blev udviklet
Lagerlisten bliver importeret ind i et særligt it-program, som tilbage i 2014 blev lavet i samarbejde med regnskabschefen og en ekstern programmeringsleverandør.
Hvordan elementer i dette program skulle bogføres har jeg været med til at udvikle. Jeg troede til at begynde med, at vi skulle køre normale regnskabsafslutninger.
Da vi første gang skulle opgøre lagerværdien havde vi blot placeret differencerne på lageret i nogle bestemte konti på balancen. Differencerne forsvandt aldrig.
Da programmet var færdigudviklet, og der skulle laves en årsafslutning, gik regnskabschefen mere eller mindre i panik. Da lagerlisterne var færdige, blev jeg beordret til på min maskine at lave ændringer i lagerfilen for ikke, at revisionen skulle finde det mærkeligt. Der blev kun lagt 1 procent ekstra på kostprisen, men til gengæld, skulle vi helt op på 15 procent, som skulle tillægges antallet af varer på lageret.
Herefter blev filen gemt i en ny fil. Den originale lagerfil, blev slettet, så revisionen kun fik den nye fil, som så meget moderne og troværdig ud.
Læs videre i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:
Læs hele sagen:
-
KNI har rod i regnskaberne
-
KNI fejer regnskabsfusk ind under gulvtæppet
-
Pustes et lager op påvirker det overskuddet
-
Uvildig undersøgelse af KNI-sag
-
Tilliden skal genoprettes
-
Tatiginninneq pilerseqqinneqassaaq
-
KNI-bestyrelse vil afvente politiets efterforskning
-
KNI-mi siulersuisut politiit paasiniaanerat utaqqeqqaarniarpaat
-
KNI ramt af corona-restriktioner
-
Skandalesag belaster KNI-top og Deloitte