K’ulutana Kvist: Hellefiskfiskeriet i Qaanaaq skal fortsat udvikles

K’ulutana Kvist er 61 år gammel og har fisket hellefisk, siden han var otte år. Han fortæller, at han lærte fiskeriet af ældre mænd, som med alderen havde færre kræfter til fangst og derfor begyndte at fiske hellefisk.

– Da jeg voksede op hos mine bedsteforældre, havde jeg ingen fangere som rollemodeller, og derfor begyndte jeg at beskæftige mig med fiskeri. Min bedstemor holdt mig tilbage fra fangst, måske fordi hun var bekymret for mig, fortæller K’ulutana Kvist. 

Da hellefiskeriet begyndte

Da fiskefabrikken i Qaanaaq åbnede første gang i 1987, var K’ulutana Kvist blandt de første, der indhandlede hellefisk. Men priserne var så lave, at mange foretrak at sælge deres fangst privat frem for til fabrikken.

– Jeg var blandt de første, der indhandlede hellefisk til indhandlingsstedet, og vi leverede over 100 kilo. Dengang kostede hellefisk kun 3 eller 4 kroner kiloet, så vi tjente meget lidt, siger han.

I dag får fiskerne 23 kroner pr. kilo ved indhandling til Inughuit Seafood I/S. Direktøren for virksomheden, Ujuut Olsen, fortæller, at der i år er blevet indhandlet dobbelt så mange hellefisk som sidste år.

– Sidste år blev der indhandlet 59 tons hellefisk til fabrikken, og i år er der allerede indhandlet næsten det dobbelte, omkring 127 tons. Da fiskeriet stadig er i gang, håber jeg, at vi kan nå op på 130 tons, siger Ujuut Olsen.

Ifølge K’ulutana Kvist er antallet af fiskere også steget.

– Tidligere var der omkring 40 fiskere, men nu regner jeg med, at der er mellem 60 og 70. Dem, der fisker godt, tjener også godt, siger han.

– De dygtigste fiskere kan tjene mellem 50.000 og 70.000 kroner om måneden.

Forsøg på at drive indhandlingssted

Selvom hellefiskeriet går godt i dag, har det ikke altid været tilfældet. Tidligere forsøgte flere virksomheder at drive et indhandlingssted i Qaanaaq, men måtte lukke igen, fordi driften ikke kunne betale sig.

– Virksomhederne Arctic Green Food og Nuka A/S forsøgte i to eller tre år at drive indhandlingsstedet, men de stoppede igen, fortæller K’ulutana Kvist.

For at få fabrikken op at køre dannede Jens Danielsen, Naimanngitsoq Petersen og K’ulutana Kvist et samarbejde med henblik på at starte en virksomhed. Det førte senere til etableringen af Inughuit Seafood I/S i 2014.

– Da folk igen stod uden et indhandlingssted, nedsatte vi i 2008 en arbejdsgruppe i fangerforeningen for at få etableret Inughuit Seafood I/S, siger han.

Med støtte fra Thulefonden og med Royal Greenland som medejer åbnede Inughuit Seafood I/S den 1. oktober 2014.

– Beboere i Qaanaaq, Siorapaluk, Qeqertat og Savissivik kan blive medejere af fiskefabrikken ved at henvende sig til Inughuit Seafood I/S, siger K’ulutana Kvist.

Isen bestemmer fiskeriet

Selvom klimaforandringerne tydeligt kan mærkes, er fiskeriet stigende.

Tidligere begyndte hellefiskeriet allerede i oktober, når isen lagde sig, mens solen stadig var fremme. I dag kan fiskerne ofte først begynde i december eller januar.

– Dengang det var meget koldere, plejede isen at være omkring to meter tyk. Nu er den kun omkring 1 meter og 30 centimeter tyk, og derfor er det blevet lettere at fiske, fordi det er nemmere at lave hul i havisen, siger K’ulutana Kvist.

Når isen bryder op, stopper hellefiskeriet. Mange fiskere går derefter over til narhvalfangst, men det kan være økonomisk svært for dem, der ikke sejler i kajak eller arbejder som besætningsmedlemmer under fiskeriet.

– De, der ikke kan sejle i kajak, mister en stor del af deres indtægtsmuligheder. I perioder med dårligt vejr bliver det svært at fange narhvaler, og så kommer nogle til at mangle penge – især dem, der ikke har en ægtefælle med arbejde, fortæller han.

K’ulutana Kvist glæder sig derfor over, at Naalakkersuisut nu kan yde op til 85 procent i støtte til fiskere i Qaanaaq og Østgrønland, der ønsker at anskaffe sig både. Han mener, at det kan skabe nye muligheder for hellefiskfiskeri efter issmeltningen.

– Hvis vi skal finde flere hellefisk, må vi længere ud foran Kiatak, til de dybe og mere fjerntliggende områder. Derfor har vi brug for større både og fartøjer, siger han.

– De unge vil få stor gavn af det i fremtiden. Naalakkersuisuts indsats giver håb, og det skylder vi dem en tak for.

Ti snescootere overrakt

Thulefonden har dette efterår overrakt ti snescootere til fiskerne. Ifølge K’ulutana Kvist vil de blive en stor hjælp i den videre udvikling af fiskeriet, og de er allerede taget godt i brug.

Men der følger også udfordringer med.

Hvis snescooterne går i stykker, mangler der værksteder og mekanikere til at reparere dem. Derfor er fiskerne ofte nødt til selv at udføre reparationerne.

– På grund af manglen på mekanikere er vi nødt til selv at reparere snescooterne, og dermed bortfalder garantien, siger K’ulutana Kvist.

Ønske om videre udvikling

Hvis hellefiskeriet skal udvikles yderligere, mener K’ulutana Kvist, at der er behov for bedre havneforhold, lettere adgang til fiskeriudstyr og værksteder til reparation af snescootere.

– Hvis erhvervslivet i Qaanaaq skal udvikle sig, mener jeg, at Naalakkersuisut skal gennemføre disse planer, siger han.

Han håber også, at flere unge i fremtiden vil interessere sig for fiskeri.

– Jeg vil gerne opfordre alle, der kan og er raske, til at fiske. Hvis vi ikke har viljen, sakker vi bagud i udviklingen. Så kommer vi blot til at stå og se på, mens andre udvikler nye ting. Viljen ligger i mennesket, siger K’ulutana Kvist.

En tradition der ikke forsvinder

Overgangen fra fangst til fiskeri er gået hurtigt og fortsætter stadig, men K’ulutana Kvist oplever, at flere unge interesserer sig for fiskeri.

– Der er stadig nogle, som hellere vil være fangere end fiskere, siger han.

Selv hvis antallet af fiskere vokser, tror han ikke, at fangstkulturen vil forsvinde.

– Så længe byen består, vil der altid være fangere. Fangere vil ikke forsvinde. Men mennesket er nødt til hele tiden at tilpasse sig, slutter K’ulutana Kvist.