KL

DK

Krydstogt skal kortlægges

I debatten om krydstogtskibes gøren og laden skal vi huske på, at de store skibe bringerindtægter med sig, påpeger brancheorganisationen AECO. Men der mangler tal og data for, hvormeget Grønland egentlig tjener på skibene. Det vil branchen nu have frem i lyset.

- Det er ikke kun det, vi normalt kalder turistbranchen, der får værdi fra krydstogtsturismen, siger vicedirektør i AECO, Anders la Cour Vahl.
Redaktionen
Offentliggjort

- Det er vigtigt, at vi får afdækket, hvor krydstogtskibene bidrager som en ressource.

Det siger Anders la Cour Vahl, der er vicedirektør i AECO (se boks), som repræsenterer langt de fleste krydstogtsrederier, der sejler i Grønland.

Det skriver avisen AG.

Sammen med Visit Greenland har AECO og en række andre interessenter hyret rådgivningsfirmaet Rambøll til at udarbejde en økonomisk analyse af, hvad turismen betyder i Grønland.

AECO

The Association of Arctic Expedition Cruise Operators (AECO) er en international sammenslutning af ekspeditionskrydstogtsrederier, der sejler i Arktis. Organisationen blev grundlagt i 2003. Omkring 95 procent af krydstogtsskibe, der ankommer og sejler i Grønland, er medlemmer af AECO. De fleste rummer omkring 200 passagerer, enkelte er større, mens andre er mindre.

Organisationen har tre hovedfokusområder:

At tage vare på det miljø, rederierne opererer i. (dyre- og planteliv, kulturminder), at sikre at der skabes værdi i de lokalsamfund, skibene anløber, samt sikkerhed til søs og på land. Udover national og internationale regler, så har AECO også sine egne guidelines, som skal følges af medlemmerne.

- Rapporten forventes at ligge klar efter næste års sæsonafslutning, oplyser Anders la Cour Vahl.

I år er krydstogtssæsonen stort set ovre, og den har budt på rekordstort antal skibsanløb i byer og bygder med en til tider hidsig debat til følge. En debat, der stritter lidt i ofte modstridende retninger.

Visit Greenland udkom tidligere i år med rapporten »En kortlægning af den grønlandske krydstogtindustri,« som gennem interviews med aktørerne i branchen viste, at man er splittet i holdningerne til hvad og hvor meget små og store krydstogtskibe bidrager med.

Nogle, det kunne være hotelejere, mener at turisterne, der stiger i land i ensfarvede jakker, blot er flakkende horder af fremmede, der ikke bidrager med noget andet end at spørge efter gratis wi-fi og offentlige toiletter.

Andre er glade for de besøgende, fordi det skæpper i kassen. Både den lille cigarkasse hos husflidssælgeren, den større hos turaktørerne og vores allesammens landskasse via afgifter. Sidstnævnte modtog sidste år 7,5 millioner ifølge finanslovsregnskabet for 2022.

Næste år skulle landskasse-indtægterne fra de nye passager- og havneafgifter gerne vokse til mindst 45 millioner kroner. Men også kommunernes indtægter skønnes at blive større i kraft af muligheden for at opkræve et nyt miljø- og vedligeholdelsesgebyr.

Læs hele historien i denne uges AG. Få adgang her:

indland erhverv
Powered by Labrador CMS