Hjemløseforskere: Godt der sker noget i Tasiilaq, men... 

Hak, hak, hak.

Lyden af knive mod skærebrætter fylder Ilimmarfiks køkken en onsdag, sidst på eftermiddagen.

Gulerødder, porrer og kartofler bliver hakket, mens kylling ryger i de store gryder. Hjemløseforskerne Steven Arnfjord og Kevin Perry er i gang med at lave suppe til byens hjemløse. Frelsens Hæris køkken er under renovering, og derfor låner de denne dag faciliteterne i Ilimmarfik.

Stemningen er let, men alvoren melder sig, da spørgsmålet falder: Hvorfor står to forskere og laver suppe?

- Det her er ikke et område man kun bliver klogere på af at læse bøger og se på statistik. I vores forskningstilgang skal vi ud og have kontakt de mennesker det handler om. Vi skal mærke det er ægte, vi skal også givet dem noget mad og høre på deres historier, siger Steven Arnfjord og opdager, at han har glemt at putte salt i suppegryderne.

Begge brænder tydeligt for deres fag. Og da talen falder på de nye containerboliger til hjemløse i Tasiilaq, er der også ros.

- Det er et flot arbejde, som Kommuneqarfik Sermersooq laver der. Det er ansvarsbevidst som kommune at prøve at løfte en meget svær opgave, siger Steven Arnfjord, mens han fortsætter med at hakke gulerødder.

Men indsatsen rækker ikke langt nok.

- Det er en dråbe i havet, som man vil sige på dansk. Det gør en lille forskel, men ikke nok til det kæmpe behov der er derover, og behovet er stort, siger Steven Arnfjord.

Skjult hjemløshed

Tasiilaq har omkring 1.800 indbyggere. Den seneste hjemløsetælling fra 2022 registrerede 64 hjemløse i byen, en optælling Steven Arnfjord og Kevin Perry selv har medvirket til.

Tal fra folkeregistret viser, at 56 borgere i Tasiilaq i 2025 står med ukendt adresse. Men det er ikke det samme som at være hjemløs.

- Problemet med ukendt adresse er at det ikke er en endelig hjemløseopgørelse, som vi kan regne med. Det kan også være nogen der har en adresse, men er flygtet. En kvinde der har en adresse, men er flygtet fra hjemmet, fordi der er vold, for eksempel, siger Steven Arnfjord.

Samtidig findes der det, forskerne kalder skjult hjemløshed. I Tasiilaq betyder det ofte, at mennesker ikke sover på gaden, men bor midlertidigt hos familie eller bekendte i huse og lejligheder, der i forvejen er fyldt med mennesker.

- Fordi hjemløshed i Arktis er meget anderledes end i Los Angeles, København eller London. Klimaet er varmere og lunere, man kan sove og overnatte i parker og den slags. Det er kun få måneder hvor det virkelig er koldt, siger Steven Arnfjord.

LÆS OGSÅ

Der er rift om containerboligerne i Tasiilaq

Kommunen har oplyst til Sermitsiaq, at interessen for containerboligerne er stor. Ventelisten er nu på over 30 personer.

Midlertidige løsninger

De otte containerboliger, som snart bliver til ti, er midlertidige. Beboerne kan som udgangspunkt bo der i op til to år.

Men hverken containerboliger eller herberger løser problemet på lang sigt, mener forskerne.

- I herberg kan du få en lille break, også begynder faktisk at blive dårlige for dig, siger Steven Arnfjord.

Kevin Perry supplerer:

- Herberg er en del af problemet, siger han.

Mennesker i hjemløshed har brug for mere end et midlertidigt tag over hovedet. De har brug for støtte og en varig løsning.

- Som Kevin siger, hurtig ind i de containerboliger og herberg, afklaringsforløb, også ud i et boligtibud, siger Steven Arnfjord.

Tilgangen kaldes housing first, hjem først:

- Løsning er et rigtigt hjem, siger han.

Mange ender i Nuuk

I Nuuk findes flere tilbud til hjemløse og socialt udsatte, blandt andet herberger og Kofoedskolen. Derfor søger en del fra Tasiilaq mod hovedstaden.

- Vi har lavet data på de der bor herberge i Nuuk, 18 procent af dem er fra Tasiilaq området, siger Steven Arnfjord og anslår, at det svarer til omkring 30 personer.

- De handler selvfølgelig sammen med at Nuuk er længere med de forskellige tilbud, siger han.

Men flytningen har også en bagside ifølge forskeren:

- Det er bare ikke godt at de kommer til Nuuk. De oplever også mobning, og oplever også forskelsbehandling, når de kommer til Vestgrønland.

Kevin Perry nikker genkendende og fortæller om sin forskning i Danmark:

- Jeg besøgte noget der hedder Morgencafé og de fortæller at der rimelig ofte er problem mellem dem fra Øst og Vestgrønland. De skal ofte nedtrappe konflikter mellem østgrønlændere og vestgrønlændere, siger han.

Et nationalt ansvar

For de to forskere er én ting klar: Hjemløshed er ikke kun et kommunalt problem.

- Det er jo Inatsisartut der laver lovgivningen og det kræver samarbejde mellem regeringen og kommunen, påpeger Kevin Perry.

Uden de rette lovgivningsmæssige rammer er det svært for kommunen at løfte opgaven alene.

- Herberg og containerboliger burde være midlertidige løsninger, understreger han.

Drømmen er en anden type boliger.

- Der skal laves skæve boliger, siger Kevin Perry og fortsætter:

- Det er vores yndlingsløsning, siger Steven og vender tilbage til gryderne.

Snart skal de videre til Frelsens Hæri og servere suppen. Det dufter af kylling i køkkenet. God suppe skal de nok få.